Sogneprest Søren Hansen

Søren Hansen

15/7-1986

Sogneprest Søren Hansen har fått hjemlov. Med ham har vår kirke mistet en av de mer særpregede og sentrale personligheter. Riktignok er det 28 år siden han forlot sognepreststilllngen i Østre Aker efter nådd aldersgrense, men fortsatt virket han i en årrekke som vikarprest og foredragsholder i Osloområdet.

Søren Hansen vakte forresten stor media oppmerksomhet da han 17. mai 1984 — 96 år gammel — hadde gudstjeneste i sin hjembygd Veierland i Vestfold, for derefter samme kveld å holde festtalen for dagen.

Da den unge Søren Hansen drog inn til hovedstaden for å studere teologi, var det mange veierlendlnger som ristet på hodet over en slik dårskap. For dette hadde aldri tidligere skjedd i det lille øysamfunnet. Her var det nær sagt en uskrevet lov at sønnen skulle følge i farens fotspor — enten ved å ta hyre I til sjøs eller å dra på hvalfangst. Dette var også den unge Sørens fremtid inntil han fikk kallet til å studere til prest. Han fulgte kallet til tross for vanskelige økonomiske kår. Statlige studielån fantes ikke. Studentene selv måtte finansiere sin utdannelse.

I 1914 ble Søren Hansen ordinert og samme år tilsatt som hjelpeprest ved domkirken i Bergen, derefter sogneprest i Fusa. så res. kap. i Larvik og fra 1931 res. kap. i Paulus menighet i Oslo. I 1946 ble Søren Hansen innsatt som sogneprest i Østre Aker efter presten og kirke-historikeren Ivar Welle.

Søren Hansen var en glad forkynner og ingen dommedagsprofet. Derfor fikk han også sterk kontakt ikke minst med ungdommen. Han møtte menneskene med åpenhet og forståelse, aldri med en løftet pekefinger. Og mange var de som søkte ham som sjelesørger. Oxford-be-vegelsen i midten av 30-åre-ne fikk stor betydning for ham, både personlig og som : forkynner. Det sosiale enga- 1 sjement, kampen for menneskeverd og mot nød og fattigdom, var blant de fremste bæreplanker i hans kristenliv.

Søren Hansens rike evner som organisator kom ikke minst til nytte under okkupasjonsårene hvor han snart ble en av de ledende skikkelser i kirkekampen.

Med Søren Hansen er en åndshøvding av stort format gått bort.

Hans Chr. Finstad.

 

 

På Veierland:

Landets eldste aktive sogneprest

To påskegudstjenester i nyoppusset kirke

Landets eldste aktive sogneprest må vel Soren H a n s c n fra Oslo være. Skjærtorsdag forrettet han — like inn på 86 år gammel — linder høymessen i Veierland kirke, hvor det også var nadverd.

— Det er aldri mange i Veierland kirke, men denne gang var det kanskje toppen av hva det pleier. sier sognepresten forsiktig til «Tønsbergs Blad». — 1. påskedag blir det igjen gudstjeneste her på øya.

— Hvorfor akkurat Veierland, sogneprest?

— Jeg er født her. har nieser boende på Veierland og dessuten har tre av mine gutter hytter på stedet. Derfor er jeg her alltid om sommeren og gjor da gjerne tjeneste i kirken, har sommerandakter og søndagsgudstjenester. Nu er jeg på Veierland bare i påskeferien.

— Det er stadig noe å gjøre for en pensjonert prest?

— Nu har jeg hatt tre gudstjenester på rad i Oslo. og over påske har jeg lovet meg bort for nok en.

— Er prestemangelen stor?

— Ikke akkurat i Oslo bispedømme. men mange andre steder i landet klager man svært. Så det er blitt temmelig mange vikariater efter at jeg tok avskjed, om enn bare leilighetsvis de par siste årene, sier Søren Hansen.

Sammenhengende vikartjeneste blir det ikke lenger så meget av for meg, men stadig er det ett eller annet — samvær og bibelgrupper for å nevne noe.

— Er Veierland kirke pusset opp?

– Innvielsen skulle vært 17. mars. men ble utsatt. Påskeguds-tjenestene finner imidlertid sted i en ferdig oppusset kirke. Det som gjenstår nu er visstnok bare en treskuptur over altertavlen, noe Hans Gerhard Sørcnsen arbeider med. Det er særlig i taket man har gjort et stort arbeide, mens farvene er forandret i hele kirkehuset. De er blit-t ganske ander-ledes harmoniske enn for. mener den 86 å rige sogneprest som har vært i tjeneste i innpå 60 år. Det var i 1915 han tok fatt på prestegjerningen.

Om gamle stedsnavn på Tjøme

Om gamle stedsnavn på Tjøme av Gøthe Gøthesen

Reidar Thorsen har i Bulletin nr 2/01 en interessant artikkel om dette emnet som jeg har lyst til å kommentere: Han nevner at undertegnede i et tidligere innlegg etterlyste opprinnelsen til navnet Herkelås. «Herkel skal være en avledning av gammel tysk og bety heks», sier Thorsen. Dette hadde jeg hørt før, men klarte ikke å få det bekreftet via ordbøker eller andre tilgjengelige kilder. Jeg hadde faktisk lagt en god del arbeide i å forsøke å finne det ut. Blant annet skrev jeg til Universitetet i Oslo, Seksjon for Namnegransking. I brevet nevnte jeg at forstavelsen Herkel kanskje kom fra gammeltysk. Jeg fikk et svar som ikke bekreftet det Instituttet antyder at navnet kanskje opprinnelig hadde vært Herkerås. Herker er flertall av hork. Dette ordet betegner en vidjering som er brukt på gjerde eller grind eller til bremse på ski eller sledemei. Kanskje vokste det slike emner på åsen? Sier Margit Harsson som undertegnet brevet.

Jeg var ikke mer overbevist enn at jeg gikk videre med spørsmålet. Germanistisk Institutt, professor Harald Bjorvann ble kontaktet. Han konsulterte sine skriftlærde kolleger og alle instituttets ordbøker, men meddelte kort og godt at han ikke så noen forbindelse mellom Herkelås og gammeltyske hekser. Eller nye for den saks skyld. Jeg ville derfor sette pris på om Thorsen kunne fortelle oss hvor denne opplysningen kommer fra og hvilket tysk ord som er opprinnelsen til navnet Herkelås eller rettere sagt herkel.

Så har vi et annet stedsnavn: Mågerø. Her har Thorsen den oppfatning at endelsen «ø» ikke har noe med øy å gjøre. Jeg har vanskelig for å se at det fins noe grunnlag for denne påstanden. Hele skjærgården er full av øyer med navn som ender på V. Og som Thorsen ganske riktig antyder, er det vel liten tvil om at Mågerø en gang var ei øy. Professor Sophus Bugge, en av landets fremste språkforskere mente at navnet var sammensatt av de to ordene måke og øy, mens Anders Kiær antyder at opprinnelsen alternativt kan være måkereir. Når Thorsen mener at navnet opprinnelig var Magrvad, det smale vadet eller det smale sundet, kan dette selvsagt ikke utelukkes. Men hvorfor skulle selve øya ha navn etter sundet? Desuten kan jeg ikke se at dette har vært et spesielt trangt sund, terrenget omkring antyder at det har vært grunt men ganske bredt.

Når det gjelder uttalen av Mågerø, er jeg enig med Thorsen i at denne er noe i nærheten av Mågere eller kanskje Magre, men dette gjelder jo alle stedsnavnene i Vestfold som ender på ø: Nøttre, Bure, Sande, Gåse… Om dette er dialekt eller munnslapphet kan sikkert diskuteres.

Jeg synes det er fint at Bulletin har tatt opp dette emnet og ser frem til flere artikler fra andre steder på øya.

Gamle stedsnavn på Tjøme

Gamle stedsnavn på Tjøme

Litt om stedsnavn på Tjømes nordside, av Gøthe Gøthesen

Våre forfedre var mer jordbundet enn vår tids mennesker. Mesteparten av deres virksomhet var bundet til landskapet, enten de hadde krøtter, drev jakt, vedhugging, fiske eller skipsfart. Kart vy mangelvare. Derfor var det viktig å kunne gi korrekt stedsangi-velse uten dette hjelpemidlet. Praktisk talt hver eneste større fjellknatt, odde og bukt hadde et navn som alle kjente. Mange slike navn forsvinner etter hvert. Og noen forandres etter hvert som dialekten vår forandres. Kartet som følger Tjømes kommuneplan har fått med mange av de navnene som er i ferd med å gå i glemmeboken og er en god veileder for folk som vil sette seg inn i geografi og stedsnavn på øya. På et par unntak nær, ser det også ut som om man har forsøkt å holde seg til den lokale uttalen. Nedenstående må gjeme oppfattes som et beskjedent supplement og kommentar til dette kartet. Det gjelder bare den nordlige delen av øya hvor jeg er best kjent.

Det er sagt at man tilstreber å skrive stedsnavn i Norge slik de uttales på stedet. De som bestemmer gjeldende skrivemåte må ha brukt uker og måneder på Mågerø. Rett etter krigen hadde de militære bestemt seg for at stedet het Måkerøy. Dette navnet slet vi med i mange år. Så kom man visst på andre tanker, men nøyaktig hva det offisielle Norge mener det skal hete i dag er uvisst: skiltet ved krysset Østveien-Gjervågveien sier Mågerøy. Men tar du en titt på skiltet på Kråke-re står det Mågerø. Nøttlendingene har tydeligvis akseptert skrivemåten Nøtterøy, mens de sier Nøtterø. Konsekvensen av dette er at Hui eller Hudø blir hetende Hudøy, videre: Gåsøy, Brøtsøy…

Kongehytta ligger ved en odde som heter Sydosten. Odden på vestsiden av denne kalles Sydvesten. Begge disse stedsnavnene er kommet med på kommunekartet. Men Øgardsodden som ligger enda lengre vest har kartet ikke fått med seg. Den halvøya som på kartet kalles Ødegården har aldri hett noe annet enn Øgarden blant folk som bor der. Et veiskilt antyder at her ligger Ødegårdsveien, ikke Øgardsveien. Opprinnelsen til dette navnet er selvsagt at dette området ble lagt øde pa et eller annet tidspunkt, sannsynligvis under Svartedauen.

Øst for Øgarden ligger Torbjømkilen. Hvem Torbjørn var vet ikke jeg. Nokså nær stranda på østsiden av denne bukta ligger en stor stein som ikke er synlig over vannet. Rundt den er det relativt dypt. På folkemunne heter den Susannasteinen. Det hadde seg slik at ei kjerring som het Susanna var ute og rodde med prammen sin. Så støtte hun på steinen og hadde store problemer med å få staket seg løs fordi det var dypt på alle kanter. Så der ble hun sittende fast en lang stund. Susannasteinen finner du ikke, hverken på sjøkartet eller kommunekartet, naturlig nok.

Enkelte stedsnavn er laget av sommergjester eller andre med større eller mindre tilknytning til øya. Jeg regner med at Verdens Ende er et eksem-ple på det. Et annet eksempel er åsen ved Vallekjær, som i dag kalles Tjøme-kollen. Den heter egentlig Kråkereå-sen. Bakgrunnen for dette er at en gang i sekstiårene ble det bygd et stort antall hytter på denne åsen, så vidt jeg husker var det et Oslofirma som satte dem opp. Antagelig har et eller annet salgsgeni funnet ut at navnet Kråkereåsen solgte dårlig mens Tjømekollen smakte av skjærgård og salt sjø.

Mågerø har en gang vært en øy, derom hersker det ingen tvil. Mellom Mågerø og «fastlandet” er det et smalt eide. Gamle folk kaller dette området for Flosund. Dette skyldes selvfølgelig at der var det en gang et sund ved flo sjø. Går vi noen hundre år tilbake har det antagelig vært en seilbar renne der. Flosund har ikke fått navnet sitt festet til kartet.

Vest-sydvest for Kråkeregården, ikke langt fra Herkelås, ligger en liten plass som tidligere ble kalt for «Lufta», antagelig fordi den hevet seg noen få meter over omgivelsene. Dette navnet er utelatt på kartet. Hvor navnet Herkelås skriver seg fra, har jeg forgjeves forsøkt å finne ut.

Rett forbi Kråkeregården går Gallis-bakken som det heter på kartet. Lokal uttale er «Gælisbakken» med tykk «1». Navnet stammer visstnok fra Ola Si-monssøn Gallis som kom flyttende hit fra Kodal omkring 1780.

På tjømemål heter det Sundane eller kanskje Sunnane, ikke Sundene. Lo-rens Bergs «Tjøme en bygdebok» bruker stavemåten Sundane. Dialektformen lyder mye bedre enn den offisielle, men det er min høyst private oppfatning. Mens vi er inne på dialekt: for femti år siden het Dalen «Dær’n» og Eidene het «Eiane». Med det var da detogittenå.

Som barn bodde jeg noen fa år på Sundene, rett på innsiden av det som på kartet kalles Grindholmen. I mange år het den bare Taterholmen. Dette skyldes at hvert eneste år kom en flokk tatere sigende inn sundet med sine gamle, slitte skøyter og la seg til ved denne holmen for sommeren. Der drev de sitt vispesnekkeri, reparerte kjeler for folk og tagg litt. Denne trafikken satte tyskerne en effektiv stopper for og navnet er muligens glemt? Når det gjelder navnet Grindholmen, het Vrengen tidligere Grindholmsund.

Fergestedet på Sundane ca 1900

Fra gamle Tjøme

Fra gamle Tjøme

De fleste Tjømlinger har et forhold til Færder fyr – men det er kanskje ikke fullt så mange som kjenner Hoftøya, nord for fyrholmen Tristein og sydvest for Store Færder.

Øya er verd en landstigning, lang og flat og med et oppkomme med drikkevann! Fin havn for småbåter på østsiden. Navnet kommer rimeligvis fra Hov; det sies at vikingene gikk i land her for å ofre til gudene sine før de dro på langferd ut i havet.

Men øya, eller snarere holmen, har en nyere historie som nok ikke så mange kjenner.

På Ormelet var det i sin tid store planer. TjomøBad og Kneipp-Kuran-stalt ble etablert, en stor, flott bygning med en frodig park omkring, der hvor «BergenBank—jordet er i dag:

«Herdningsanstalt grunnlagt 1890. Badet ligger yderst i Christianiafjor-den på Østsiden afTjømø mellem Tønsberg og Færder Fyr. Øen, der er omskyllet af Havet og er fremskudt ca. 20 Kilometer fra Fastlandet, er med den omliggende Skjærgaard et afde naturskjønneste Steder langs Kysten. Den har en frisk, ren, støvfri og ozonrig Luft med et mildt Havklima paa Grund afde omgivende Vandmassers regulerende virkning.» (Fra «Pensjonatdriften på Tjøme» av Trine Hanson, 1994.)

Man fant snart ut at i tillegg til sjøbad og gytjebad inne i Røssesundet ville et riktig bølgebad ute på Hoftøya ytterligere gi gjestene den herding som var så på moten blant de kondisjonerte på slutten av 1800-tallet.

Illustrasjonen over, som er utlånt av Sverre Simonsen, viser forhåpentligvis omtrent hvordan det hele gikk for seg. Gjestene ble transportert ut i småbåter og gjeme spent fast i rekkverkene som var satt opp, eller i små-skjæra. Her hang de og dinglet mens bølgene bruste og slo og herdet dem så de riktig kjente det.

Fremdeles kan vi se restene etter rekkverkene sydvest på holmen -jeg tror ikke mange ville gitt seg havet i vold der på samme måte i dag! Men Badet hadde satt opp en liten stue på slettene inn for bølgebadet, der kunne de badende fyre på peisen °g hygge seg med en toddy etter her-dingen.

Finner vi plass vil vi i neste nummer av Bulletin gjengi et fornøyelig brev fra en av badegjestene.

Mange små Historiske tilbakeblikk

STEDSNAVN; GURERØD

Det opprinnelige navnet på gården har vært Gudrunarrud. Navnet forteller at det var en kvinne, Gudrun, som fikk ryddet gården. Det var så tidlig som før svartedauden på 1300-tallet.

Stor sølvrev-farm Nøtterøy

På Nøtterøy er i disse dage stiftet et andelslag med det formål å op-føre en stor sølvrevfarm. Til styre er valgt gårdbruker Bjarne Stabell, statspolitibetjent Kjos Hansen og baker Martinsen. Selskapet har leiet til anlegg av den til revefarm nødvendige grunn på Gipø. Der vil man straks gå i gang med opførelse av de nødvendige gårde samt en røkterbolig. Det er allerede innkjøpt 6 par sølvrev og 3 par blårev, som samtlige har fått de beste premier såvel i Ålesund som i Oslo.

(Vestfold Social-Demokrat 06.06.1929)

Herredstyre-møte paa Veierland for første gang

Stokke herredstyre var igaar invitert til at holde sit møte paa Veierland forat representantene nærmere kunde stifte bekjendtskap med det lille anneks. Møtet holdtes i ungdomslokalet, hvor ordføreren ønsket representantene vel møtt til det første herredstyremøte der blev holdt utenfor kommunelokalet Han takket derfor Veierland for den gode mottagelse man hadde faat..

Efter forhandlingene servertes kaffe og smørbrød, og efterpaa foretokes det turer paa den lille idylliske ø, hvor badegjestene saa ut til at like sig fortrinlig.

Det, som representantene særlig skulde ta i øiensyn, var øens vei, man har kun en vei paa Veierland, – men efter det vi forstaar er det ikke utelukket at det kan komme flere. (Tønsbergs Blad 11.07.1928)

Marinegaster overtok styringen av Kanalbroen

Marinefartøiet «Sarpen» var igaar atter uheldig. Idet den skulde gaa gjennem Kanalen, blev den av vind, strøm og isflak ført mot midtkarret, hvor som be-kjendt styreindretningen paa broen er placert. Sammestøtet hadde den følge at styreindretningen kom ut av funktion. Forat trafiken skulde kunne gaa sin gang , blev en del av undervands-baatdivisjonens mandskaper paa Teie utkommandert til ved hjælp av tauger at trække broen frem og tilbake naar fartøier skulde igjennem.

(Tønsbergs Blad 11.02.1928)

Doktor

Binneballe,

Tjømø

Kontortid: Hver dag kl. 9-11 formiddag i lægeboligen, Sundene, hver tirsdag kl. 1-2 eftermiddag paa Wasser hos madam Sara Kruge, hver mandag og torsdag kl. 3-4 eftermiddag paa Skjerve hos hr. Halvor Pedersen.

(Annonse i Tunsbergeren

30.01.1883)

Statspoliti vokter på gruskjøring

I går kjørtes grus med flere lastebiler fra Bjønnesåsen og ut på veiene. Det er den underligste gruskjøiing man har hatt på Nøtterøy. Oppe ved stenknuseriet står det statspolitibetjenter og vokter de «arbeidsvillige» til de får lastet på bilene. Streikebryterchaufførene venter så på hverandre for å kjøre i kortesje bortover veien til det sted hvor avlessingen foregår. Her står en ny samling statspolitibetjenter og følger med når hullene fylles.

I statspolitiets hovedkvarter på Tinghaug lå 4-5 statspolitibetjenter ute i solen og kjedet sig. Alt i alt er ca. 20 statspolibetjenter samlet på Nøtterøy.

(Utdrag fra reportasje i Vestfold Arbeiderblad 26.05.1932)

Smidsrød-veien blir åpnet igjen

Efterat legningen av betongdekke på Smidsrødveien er avsluttet, vil der bare gå noen få dager, antagelig 4-5, før veien i sin helhetåpnes igjen for trafikk. På fylkets veikontor innrømmer man nu at veien på strekningen Kirkeveien – Nøtterø torv ikke er som den bør være, og at den ikke vil bli godkjent før den er blitt utbedret. Det er ikke bare det at ujevnheten er generende for bilene, men det vil også lett oppstå sår i dekkene, hvis veien ikke jevnes ut. Det vil bli entre-penørens sak å bringe veien i den tilstand at den kan godkjennes.

(Tønsbergs Blad 3. august 1934)

STEDSMAVN; MEUM

Det oppinnelige, gammelnorske navnet har nok vært Midheimr, den midterste gården. Altså den som ligger mellom Skjerve og Sem. Etter navnet å dømme er gården rydett i vikingtid eller kanskje før den tid.

Bernhard Folkestads penn på visitt hos teaterlegende på Brøtsø

Da vi kom over enepistel av maleren og skribenten Bernhard Folkestad om Agnes Mowinckel i Vestfold SocialDemokrat 11. januar 1924, lette vi frem noen ord fra en anmeldelse fra 1979 om Fakkel-boka «Morild», en samling av Folkestads ypperste essays:

«Det var under første verdenskrig i 1916

at Bernhard Folkestad slo seg ned i vår del av verden, den gang et meget fredelig sted – på Brøtsø, en av øyene iTjømes øyverden; som «badegjest» må Folkestad sies å være den rene pioneren. Det var nesten bare han og Agnes Mowinckel som i den egenskap kunne hoie til hverandre over Hvasser-bergene den gang».

Vi får her bare kort introdusere Agnes Mowinckel (1875-63) som en nærmest le gendarisk teaterskikkelse, eksentrisk slagferdig, elsket og fryktet, og k Bernhard Folkestad komme til med sir skildring fra Brøtsø, altså trykt i Vestfok Social-Demokrat i 1924:

STEDSNAVN: OTTERSTIG

Navnet var på gammelnorsk Otrastig og kommer av dyrenavnet oter og den stien oteren har fulgt når den tok seg en tur i land.

Dette er kopi av dagbok

Dette er kopi av dagbok, eventuelt brev skrevet av H.Kjørbo Hansen. Han var bror av min bestemor, Anna Dorothea Hedvik Kjørbo Fagelund.,f.Hansen.
TIL BOTLENOSEN !
Stakkels Dyr,hvor du maa lide, Førend Døden brat Ende gjør paa dine Kvaler, Medens vi af Livet haler For at faa dig fat.
Naar nu Kampen er forbi,
Og du ligger taus og rolig, Bliver du istykkerrevet, Sønderlfænget og partert. Derpå bliver du placeret Ned i Kjedlens skumle Bolig.
Digtet paa ” Ishavet ” af H.Kj. Hansen,
OmbordiBrig ” Christiane ”, Capt. R.Knudsen af Tønsberg.
Mandag den 23. Marts 1885.
Dampskibet peb, og av sted gikk det. Jeg tillige med flere andre af Mandskabet paa m/Briggen ” Christiane ”,stod forud paa Dampskibet i det deilige Solskinsveir, ogventede hvert øieblik at se ” Christiane ” ,efter at have gaaet igjennem Piren og over Trælen.
Det var med taarefyldte øine, at jeg for siste Gang skuede min Fødeby og dens Omegn,før jeg reiste. Nu er vi ved Briggen. Om bord i denne er alle i en travel Virksomhed. Ned i Lugaren, der er omtrent propfuld af Mennesker, kom vi da endelig, og efiterat vi havde slængt Tøiet ind i vore Køier, satte vi os paa vore respective Kister og begyndte at betragte Skuespillet omkring os. Her stod en af Matroseme fuld som en Alke, og curtiserede nogle Bondepiger, der fulgte sine Kjærester og Brødre om bord, her stod en og stegte og brasede og brændte saa det blev en afskyelig Lugt. Men nu nok derom. Det var med blandede Følelser jeg gikk tilkøis Den Aftenen tilligemed mine to Køiekameraater, en Styrmand fra Laurvig, og en Bondegut Fra Ramnes. Det blev saa trangt at det var næsten ikke til at holde du. Men endelig sovnede vi.
Tirsdag den 24. Marts 1885.
Klokke 4 om Morgenen blev jeg vækket ved at høre Kokkon skrige: ” Reis du og skaffe ”. Dette var uvane for mig, og jeg sprang med Forbauselse op, og klædte mig paa.Han havde da Kaffeen færdig, og vi begyndte at drikke. Jeg havde lidt Fløde med mig hjemmeifra, saa at jeg Klarte mig noksaa godt. Vi har enden ikke faaet noget fast Arbeide, men gaar omkring og

3

Hjælper de nyankomne med at faa Tøiet om bord,og skyder med Kanoneme. Man laver nemlig en Sæk med Høvelspaan, som man lægger på Våndet paa en Træramme. Man sigter paa denne og forsøger at træffe. Jeg skjøt 2 Skud fra Bakken. Det første traf Sækken i det ene Hjørne og det andre passerte forbi,men lige i Nærheden. Begge Skuddene vilde have truffet Botlenosen. Jeg var ikke lidet stolt. I dag er det pent Veir. I dag kom mine to Brødre om bord med noget Smaateri som jeg hadde glemt.
Onsdag den 25. Marts.
Klokken 4gjentoges det samme Skuespil som igaar. Jeg tømed du med det samme. Jeg skulde hjælpe Tømmermanden med at gjøre Kanoneme klare på Bakken. Som jeg stod og holdt en Medtrykker til Bolten,kom han nær Armen saa den gikk tilsøs. Jeg blev lei, og gikk agterut til Capt. Og spurgte om jeg kunde gaa til Byen og kjøbe en ny. Jeg fik Skrub, men slap at gaa til Byen, da vi havde Smed om bord. Jeg kom ikke tilkøis før kl. 12 om Natten, da jeg skulde staa og vente paa Capteinen, der var i Byen for at udklarere ved Toldboden. Da han kom, fik vi høre at vi skulde lette kl. 4 næste Morgen, hvis Vinden tillot det.
Thorsdag den 26. Marts.
K1.4 lettede vi Anker og seilte udigjennom ollæeme efiter Lodsens Kommando for svag men gunstig Vind. Nu er vi endelig paa ”Blaamyren ”. Hist i Horizonten har vi Færder Fyr, ellers ser vi ikke mer Land.
Fredag den 27. Marts.
Begynder saa smaat at blive søsyg. Stod nu for første Gang til Rors. Som jeg stod i mine egne Betænkninger, lod jeg Briggen falde af. Strax kom Capteinen agterud og begyndte at skjælde mig du. Vi sre mange Fugle saasom Kraaker,Dompapper, Stærer og Spurver, som nu er paa Opturen til Norge. En nydelig Dompaphan var saa træt at jeg næsten kunde tage den med Haanden. Var i Ettermiddag skrækkelig søsyg. Jeg havt sat mig fast i Kappen eller Nedgangen til Lugaren, og forlod kun min Stade naar Maven fordrede det, for at gaa bort til Rækken. En af Matroseme fik truet i mig nogle Sildestykker og Kavringsmuler, hvilke imidlertid strax kom samme Vei tilbage igjen. Begynder at længte hjem.Tænker ofte paa Kontoret, mine Forældre og Søskende. Ønsker mig hjemme igjen. Det er godt og varmt om Dagen i Lugaren, saa man kan ofte ikke faa sovet for bare Røg. Jeg har nu ikke spist paa 2 Dage. Stjal mig tilkøis i Ettermiddag.
Lørdag den 28. Marts.
Er nu omtrent fri for Søsygen. Var i dag agterud og hjalp Capteinen med at pudse hans Bøsser. Vil ALDRIG mer paa Søen, (hvilke alle Begyndere i Sømandsfaget forresten siger naar de ere Søsyge ). Jeg vaskede mig i dag for første Gang siden Mandag. Man pleier ikke at vaske sig saa ofte her, men man har heller ikke Tid til saadant, ialfald er det forferdelig uvane for mig. Tiden gaar om Aftenen med Sang, Trækspil og Kogning. Røger gjør man bestandig naar man har fri. Nogle staar og steger Dænge, eller en Blanding af Poteter og Brød opløst i
Vand, stegt i smør, andre steger Pandekager af mel og Vand. Vi befmder os nu paa Høiden af Arendal. Har seet mange Fyrer.
Søndag den 29. Marts.
Er nu omtrent tvers af Lindesnæs. Medens jeg nu sidder i Lugaren og skriver dette, hagler det med Fornærmelser og Vittigheder angaaende Journalen, som de kalder min Dagbok for. Forresten ere de svært nyskjærrige efter at se hva jeg skriver. En Aften forrige Uge, da jeg havde lagt mig paa en af Kisteme for at sove, blev jeg temmelig ublidt vækket ved at jeg fik et Spark paa venstre Arm. Det forholdt sig saaledes at en Svenske havde lagt sig til at sove paa min Kiste ret over for mig ; med det samme Skibet gjør en Overhaling , vælter Kisten, der ikke var fastspigret overende, og alt som var i den du over Gulvet eller Dørken som det kaldes. Smøret og sukkeret kom i en ubehagelig Nærhed med det næsten af Vand oversvømmende Dæk, hvorfor jeg varpede altsammen. Smørkoppen min gik såå sund som Knas ved samme Leilighed. Nu i dette Øieblikk ligger jeg på Bakken og røger mig en Cigar, Knækker Valnødder som Moder har stappet ned i kisten, og har det noksaa gemytligt. Nydelig veir. Har Lindesnæs agter om Bagbord. ((Her mener nok unge Hansen styrbord.)).f.anm.)
Har i dag spanderet 1 eg paa Baadsmand og Kokken, hvilket vakte stor Sensation i Lugaren. Men nu skal vi du at aksffe til Middag, derfor adjø for denne Gang. Til Middag fik vi fersk Suppe og Kjød, samt Budding, lavet af Mel, Vand og Rosiner. Er ikke meget god, men er rene Lækkerbidsken om bord.Saa en Springhval ved Siden i Eftermiddag. Eftersom det er Skig og Brug blant Ishavsfareme, har vi surret en slaktet Ko fast til Merset for at Kjødet skal bevares bedre. Men nu maa jeggaa tilkøis efter at have stegt Dauge.
Mandag den 30. Marts.
Har i dag malet Tal paa Baadene, hvilket Arbeide jeg skilte mig meget godt fra, saa til ikke at have gjort det før. Har Risengrynsgrød til middag, kogt i Vand og med condinsered Meld i. Stygt Veir, Regn og Blæst. Den gamle Kasse slingrer forfærderligt, som næsten alle Smaaskuder jo gjør. Men eftersom, saasom og dasom de slaar 1 Glas, og jeg skal paa Udkig, maa jeg sige Stop for denne Gang. Død og Pine nu praier Styrmanden i Kappen for Afløsning paa Udkik.
Tirsdag den 31. Marts.
I dag har vi stiv Kuling ,næsten Storm. Den gamle Brig flyver fremad med rasende fart ,for bare Stumpeme. Søsygen begynder saa smaat igjen. Er ikke rigtig frisk, hvorfor jeg har faaet engelsk Salt af Capteinen, som vi faar som Raad for alle Sygdomme. Kunde ikke spise noget af Middagsmaden som bestod i Erter, Flesk og jød. Dag læste jeg lidt i Testamentet for første Gang. Man læser ikke Guds ord formeget her oppe.
Onsdag den 1. April
Er nu omtrent tvers af Bergen. Stiv uling. Lapskaus til Middag, hvoraf jeg spiste en god del. Har igjen faaet en Dosis engelsk Salt af Capteinen. Inat var jeg for første Gang paa
Vagt.Det var forfærdeligt. Det regnede, blæste , sneede og haglede.Der maatte jeg staa i 4 Timer og fryse. Stod og passiarede med Styrmanden omtrent 1 Time.
Nu mens jeg har god Tid, vil jeg søge at skildre Mandskabet om bord i Briggen. Øverst i Lugaren thronervor for sin Styrke og Størrelse bekj endte Baatsmand, siddende ved et mat Lys af en tilrøgt Lampe, og halvsaaler et Par Støvler, idet han med sin Basstemme synger en Drikkevise, paa hvilken Resten af Mandskabet hører med Beundring. Ved siden af ham sidder en af Matroseme og syer paa en Seilpaase, medens han af og til hjælper Baatsmanden at stemme i. Foran Kabyssen staar Kokken i al sin Storhed ogGlands og ribber en Alke medens Stewarden laver Deigen til Brød.BBag disse sidder jeg og skriver og har til vis-a-vis et par Dæksgutter, der sidder noksaa gemytlig med sine Snadder i Munden, og med den største Ærefrygt hører paa Baatsmandens monotone stemme, der mer ligner Brøl end Sang. Nu er jeg omtrent færdig. Nei stop, jeg glemte jo rent begge Ladølingene, der gaar under Navn af Belman” og ”Bismark”.De er nu blevet uenige, forde den ene beskylder den anden for at have stjaalet Smør og Tobak fra ham, og af og til ledsagende Skjellsordene med Puf og Slag. Disse volder Mandskabet i Lugaren usigelig Moro, idet de ærter begge paa hinanden næsten til hver Dag. Naar en Stakker overvældet af Søvnen lagde sig ned paa en Kiste til at lure, blev han strax vaagen ved en varm Tingeste som kom i Berørelse med enten Benene eller et andet sted på Kroppen. Man tager nemlig et Stykke Seildug og væder det i søvand, tager derpaa et gløende Stykke Kul og tuller det ind. Efter en liden Stunds Forløb skvædter Vedkommende op, slaar til ”Hvepsen” , som man kalder dette Torturinstrument, saa Filleme fyger. Ladølingene stakkar fik ofte føle «Hvepsen”.
Skjærtorsdag 2. April.
Blæser haardt, høi Sø.Imorges vaskede og redede jeg mig , og læste derpaa lide i Testamentet. Derpaa syede jeg et par Knapper ind i Armvesten. Sidder nu og skriver lidt, medens Våndet ofte render ned igjennom Skylightet og ned i Lugaren,hver Gang en Sprut kommer over Rækken. Næsten alle Ting er levende. Alt maa surres fast. Begynder nu at se Bootlenoser. Men nu tager jeg mig en Pille og gaar derpaa tilkøis, derfor adjø.
Langfredag den 3. April.
Sad inat oppe i Merset og digtede følgende Sang, medens Skuden slingrede , og Natten var saa mørk som en Sæk :
Imedens jeg sidder i Merset Paa Udkig i sorte Nat Jeg tænker og tænker paa Verset Medens Vinden læger Tagfat.
Jeg tænker paa Alle derhjemme Paa store saavelsom Smaa,
Jeg kan dem slet ikke glemme, Ei heller af Tankerne faa.
Agnes og Magda og alle,
Selv Julius ‘sine Duer smaa
Jeg frem i Tankerne kalde Mens Vinden friskner paa.
Læste litt i min Køiekamerat Friis’s Bibel. Begynder saa smaat at komme ind i Husholdningssager.
Lørdag den 4.April. (Paaskeaften.)
Blev i aften trakteret udmærket. Vi sluttede med Arbeidet Klokken 4, hvorefter vi vaskede os. Aftensmaden bestod i stegt Flesk og Buf, derefter en Dram til Risengrynsgrøden, med hvilken der fulgte en delikat Saft, som Mandskabet kaldte Vin. Senere paa Aftenen fik vi Toddy. Vi var næsten alle lidt øre i Hovedet. Den ene Drikkevise afløste den anden.Tilslut blev det bare Skraal. Jeg sad paa Køiekanten og skraalede med de andre. Pludselig fikk jeg en Tanke. Jeg slog til Stilhed paa en Tintallærken, hvorefter jeg begyndte et tale for den fraværende ædle norske Kvinde, hvilken Tale blev hilset med stormende Jubel. Man bar mig paa Guldstol rundt Kabyssen.
Eg ,der aldrig før har drukket en Dram, maa nu til min skam bekjende , at jeg nu styrter i mig en saadan uden at blunke med Øinene. Den smager fortræffeligt i Kulden. Vi faar ofte Drammer om om Hverdagene, men regelmæsig hver Søndag efter maden. Jeg er nu aldeles frisk for Søsyge.
Søndag den 5. April.
1 .Paaskedag
Ser stadig Bootlenoser. Noksaa pent Veir. En Masse med Alker og Maager.
Mandag den 6. April.
Jo, en deilig 2. Paaskedag. K1.4 var jeg og de andre paa Vagten oppe og begyndte at gjøre i stand Kanoneme,Lineme, Harpuneme og Baadene. Jeg fikk ikke lagt mig før kl. 10 om Aftenen. Kl. 12 var det at tørne du igjen. En af Skytterne har skudt mange Bommer fra Bakken i dag. Men i dag skulde det alligevel blive den Dag vi skjød vor første Bootlenose. Den blev skudt om Middagen af Carl Ludvig Sørensen fra Melsomvig. Vi fik ikke dræpt den, og buxerede den til Skibet før Kl. 6. Saa begyndte Flensningen. Man skar først Spækket, der vel kunde være 8 Tommer tykt rundt omkring Nakken helt til Kjødet. Derpaa skar manlangsefter Bugen mellem begge Bagfinneme og begyndte saa at ( skrændse)
Skjønske (?) agterover rundt Fisken Med Flensespadene skar,eller rettere hug mellem Kjødet og Spækket til det løsnede sig en god Del. Derpaa skar man et lidet Hul i Spækket, igjennem hvilket man stak en Ters med en Strop i. Man skar nu Taljen , der hang i en Mantel, der var fastgjort i begge Mers, ind i Stroppen, og begyndte saa at hive Flensen om bord eftersom man løsnede det. Medens dette stod paa havde man surret Fisken fast til Skibet. Man skar nemlig Hul under Næbbet ved en Sene, og stak Stroppen gjennem Hullet og rundt Næbbet. Dette blev nu sat fast oppe paa Rækken. Derpaa tog man et Toug rundt Halen paa Fisken, og satte det fast paa samme Maade.Fisken var nu klar til Flensning. Nu firedes Flensebaaden paa Våndet, bemandes med enten 3 eller 4 Mand, hvoraf 2 til at holde Baaden an i en passende Afstand fra
Fisken ; thi naar Skuden satte og slingrede, blev Baaden ofte fyldt af Våndet der randt ned fra Fisken, der somme laa dybt under Våndet, og sommtider langt over Våndet, idet den maatte følge med Skibet. Naar nu lensen var kommet op paa Dækket, blev Huden skrabet op, og derefterblev det hugget i Smaastykker og Kastet paa Kjedleme. Hele Skibet begynder at blive fettet. Eg er meget søvnig.
Tirsdag den 7. April.
Holder fremdeles paa med Flensningen. Ligger i Køien og skriver dette, men maa nu slutte for at jeg kan faa sove, derfor God Nat.
Onsdag den 8. April.
Inat medens jeg var paa Udkig digtedte jeg den lille Digt om Bootlenosen ,som staar foran paa Titelbladet.
Thorsdag den 9. April.
Har i dag faaet Sukker og Smørvegt og Brødvegt, hvilke skal vare i 8 Dage undtaget Sukkeret der skal vare i 14 Dage. Stegte inat baade Hvalbeef og Pandekage. Jeg lagde til Smør, og en anden lagde til Mel, hvorefter vi drog paa at stege.Hvalbeefen er noksaa god, naar den bliver saltet og pebret i Panden. Den vandes først godt du, koges derpaa i Stegepanden, og steges tilslut. Ak ja, i morgen er det min Geburstsdag.
Fredag den 10. April.
Geburtsdagen oprandt klar og straalende. Jeg begyndte Dagen med at skure Dækket Kl. 4 om Morgenen. Men desværre, det pene Veir vårede ikke længe. Snart begyndte der at hagle og snee. Jeg stod paa Udkig paa Bakken og havde det temmelig koldt. Vi skal have Bønner, Flesk og Kjød til Middag.Har i dag læst lidt i Friis’s Bibel paa Frivagten fra 8 – 12. eg bad Stewarden om et Stykke Beef, hvilket jeg ogsaa fik, samtidig spanderte Kokken Labskaus paa mig. Nu gaar jeg altsaa i mit 18. Aar. Tilslut vil jeg nu tage mig en Cigar og gaa tilkøis.
Lørdag den 11. April.
Har i dag skiftet og vasket mig. Det er en behagelig Følelse at faa rent paa sig, og vasket sig, efterat have gaaet hele Ugen saa sort som en Neger. Sild, der er saa salt at den tager Huden af Tungen, og Sødsuppe, der er saa sød, at den sætter Huden paa Tungen paa igjen er vor Middag. Jeg passer bestandig paa at fiske Svenskeme, som Svidskeme her kaldes , op af Kjedlen, før de kastes over bord.
Søndag den 12. April.
Ak ja, i dag staar min Broder til Confirmation. Jeg leste lidt i Testamentet. Gid jeg var hjemme igjen. Staar nu udpaa Eftermiddagen og bruner lidt Kjød og Poteter, medens man nu maaskje hjemme staar og gjør i stand Confirmationsmaden. Noksaa pent Veir. Men Friheden den Dag vårede ikke længe. Vi skjød nemlig fast en Bootlenose. Jeg havde Arbeide hele Natten med at staa og holde paa isken, der blir slæbt ved Siden. Det var lange Timer. Styrmanden skjød Kl. 2 om Natten fast Fisk fra Bakken. Jeg var den eneste der ikke sov hele Natten. Ved ikke hhvoraf det kom, at jeg ikke blev afløst.
Mandag den 13. April.
Om Morgenen spurgte jeg Capteinen om at faa Lov at gaa tilkøis, da jeg havde været paa Dækket hele atten og frosset, hvortil han svarede Vil du gaa tilkøis nu, vi skal til at flense Fisken ?. Jeg mærkede mig disse Ord, og gikk til mit Arbeide igjen, men var næsten ikke i stand til at faa Øinene op. Vi skjød i dag fast 2 Fisker til. Havde igaar næsten forspist mig paa Budding, idet jeg kjøbte en Lons, og fik en til Geburtsdagpresent af Rikard Kittelsen fra Hoxnæs, saaat jeg i alt havde 3 Lonser.
Tirsdag den 14. April.
Skjød i dag fast 4 Bootlenoser. Det begynder nu at blive temmelig fedt paa Dækket. Vi maa formelig krybe omkring og bide i Tougendeme, da hele Tougværket er saa fedt at vi næsten ikke kan komme nogen Vei. Hele Dækket er nemlig fuldt af Spækstykker. Fik i aften varmt Flæsk og Poteter.
Onsdag den 15. April.
Skjød i dag fast 2 Bootlenoser. Har forferdelig travelt med Flænsningen. Vi falder ved hvert Skridt vi gaar; thi Dækket er saa fuldt af Spæk, Blod og Fedt. Ar nu i alt faaet 11 Bootlenoser, men har mistet en 4 a 5 Stykker, enten ved Kapning av linen, eller ved at Sjakelen gaaet itu. Holder nu paa at skrabe, kjødtet og hugge Spækket i stykker og derpaa hælde det ned paa Kjedleme. Har nu 2 A Kjedel med Spæk.
Torsdag den 16. April.
Holder fremdeles paa med Spækket. Det trænger sig tvers igjennom Klædeme og Støvleme saa at man kan tage Strømpeme af sig og vride Fedtet du af dem.Har flere Gange skaaret mig med Flænsekniverne. Fik om Aftenen Brisling og varme Poteter. Jeg spiser verken Brød eller Smør, da begge Dele er daarlige.
Fredag den 17. April.
Blev om Middagen ferdig med Spækket. Om Eftermiddagen var jeg ifærd med at tømme Poteter af en Kjedel. Det var et ækelt Arbeide. Fingerspidseme bleve ganske saare efter at grave i Poteteme Det er just ingen let Atmosphære nede i Kjedelen, da vi har en Lampe uden Glas, der oser ffygtelige. .Sort som en Tater i Ansigtet.
Lørdag den 18. April.
En mindeværdig Dag. Vi havde nemlig i dag stor L—visitation. En 4-5 Svensker og Laurdølinger blev fundne fulde at visse 8 benede flade Graatasser. Et forferdelig Syn.Jeg var blant de lykkelige der var frie. Vi som befandtes at være frie gikk omkring og raabte: ”Aldeles fri”.De stakler der befandtes fulde, blev skjældt du af Hjertens rund, og blev formanede at holde sig rene, thi ellers skulde de varpes du paa Banjeren, og sove der. Jeg havde om Eftermiddagen Frivagt, men sov slet ikke. Gjorde om Formiddagen rent paa Dækket, medens det regnede og blæste af alle Kræfter, og den gamle Brig slingrede og satte ganske forfærdeligt. Det er frygteligt koldt at staa ude paa Banjeren og vaske sig omtrent nøgen. Det er næsten umulig at blive ren.
Søndag den 19. April.
Inat stegte jeg igjen Pandekager paa Vagten, da jeg af en af Matroseme har kjøbt en Del Mel. Har kjøbt alle Buddingeme og Sukkervegteme paa Turen af en af Matroseme . Men nu maa jeg slutte for denne Gang, da vi skal agterut og have en Dram. Under Flænsningen i forrige Uge, fangede vi flere Maager med Hændeme. De er saa tamme at de svømmer helt ind under Laaringenaf Flænsebaaden efter Fedtstykkeme. Kjødstykker hagler omkring Ørene paa os, saa Blod og Fedt render af os. Jeg fik mangen fed jødlons lige i Ansigtet. Vi har i dag stygt Veir.Skibet gaar for bare tumpeme. Matroseme gjør ofte Nar ad Journalen, som de kalder min Dagbog, men er meget nyskjærrige efter at læse den.
Mandag den 20. April.
Det sneer og hagler. Stygt Veir. Erter og Flesk. Jeg havde i Eftermiddag Arbeide med at træde igjennom Naalen til Sjakler.
Tirsdag den 21 . April.
T.YKKELTGE DAG.
I DAG SKJØD JEG MIN FØRSTE BOOTLENOSE FRA BAKKEN.
Det var temmelig langt Hold, saaat Harpunen ikke var kommet langt ind i Fisken. Da han havde løbet du tre Liner, begyndte vi at Kjække, og hale den ind ved Hjælp af Gangspillet. Da vi havde halet ind omtrent en og en halv Line, begyndte den (Linen) at blive temmelig let saa let, at vi kunde hale den ind med Hændeme. Jeg blev naturligvis lei, men lod mig ikke mærke med noget. Skipperen likte det heller ikke.Vi halede da Linen ind, til vi fik Harpunen paa Dækket. Den var fiild af Blod, Fedt og Kjødslintrer. ” Der ser du Fisken din Hans ” sagde Capteinen. ”Meningen har i det mindste været god ” svarede jeg, idet jeg pegede bort paa den krogede Harpunen.Men med det samme hørte vi Hurraskrig fra Baatene, der var ude for at lænse dem. Tømmermanden og flere andre mente at Bootlenosen var død, og at de havde fundet den. Capteinen saa gjennem ikkerten, men han kunde ikke se nogen Fisk. Men jeg tabte ikke Modet alligevel. Efter en Stunds Forløb saa jeg Baadene komme buxerende med
Fisk. Eg fik først se den.De havde den nemlig paa Slæb saaat man bare kunde se lidt av Halen der stod over Våndet. Da de kom til Siden, begyndte Flænsningen. Det merkeligste er at Bootlenosen har gaaet aldeles løs, medens de lænsede den. Men den har formodentlig været sprængt saa den ikke kunde gaa ned.
Onsdag den 22. April.
I dag er Mandskabet sysselsat med at skrabe og kjødte min Fisk. Jeg kan desværre ikke være med, da jeg har faaet ondt i Halsen, saa jeg maa holde mig nede i ugaren.
Thorsdag den 23. April.
Blir om Middagen færdig med Fisken. Fik igaar et Middel af Capteinen for Halsen, hvilket svier forfærdeligt. Jeg har ingen Madlyst. Vi har i flere Dage seet et Skonnerskib med Damp . Formodentlig enten ” Franklin ” eller ” Cito ”, Capt. Otto Nilsen af Laurvig. Ferdinand Friis har i disse Dage ogsaa have ondt i Halsen. Vi er nu 4 Mand i Lugaren, der har Halsesygdom.
Fredag den 24. April.
Det er i dag bedre med Halsen. Jeg har formodentlig forkjølet mig under L-— vis- Itationen. Det er noksaa pent Veir. Vi saa i dag et Par Bootlenoser. Jeg er hver Dag ifærd med at skure og vaske i Lugaren, og hvis det ikke er pent nok, er der Skrub at faa, og at gjøre det om igjen. Jeg har lidt ondt i Hovedet og Tandpine.
Lørdag den 25. April.
LYKKELIGE OG ULYKKELIGE DAG.
Inat Kl. 1 skjød jeg fast min 2. Bootlenose fra Bakken. Det gikk saaledes til: Jeg og vor blant Søfolk og til dels Landkrabber overalt bekjente Baatsmand Olaves Larsen, Busterud var paa Udkig. Som vi gikk og pratede, skriger Baatsmanden plutselig: Fisk om Bagbord.
Jeg springer op paa Bakken.Det var en enkel Slænger et Stykke borte.Pludselig hører jeg den puste om Styrbord. Jeg naturligvis springer over til Styrbords Kanon. Med det samme siger Baatsmand ”Skyd,Skyd ”, Men da Hanen stod igjen, blev jeg ikke færdig. Efter en kort stunds Forløb kommer Fisken op et Stykke forud. Med det samme fyrer jeg af Skuddet, der traf godt og Fisken begynder at sætte afsted med Linen med en rasende Fart.en da Linen var surret fast til Staget med et Kabelgam, og dette ikke vilde gaa itu, sprang jeg op paa Linekassen, drog op Kniven, og vilde til at Kappe Kabelgamet. Men da jeg skulde til at kappe , rykker Hvalen til, og jeg faar et Slag af Linen ret over det høire Øine. Jeg faldt ned paa Dækket, og Blodspruten stod du af baade Næse og Mund, og Øielaaget hovnede forfærdeligt op, saa jeg næsten ikke kunde se.
En af Matroseme fulgte mig agterover til Capteinen, der var tilkøis. Han gav mig nogle Filler, og gav mig Ordre til at gaa ned i Lugaren og vaske mig med koldt Vand, hvilket jeg øieblikkelig gjorde.Der sat jeg i 3 Timer og badede Øiet, medens hele det øvrige Mandskabet holdt paa med Fisken. Capteinen var flere Gange nede og saa til mig. Jeg holdt paa hele Formiddagen med den trættende Forretning at bade Øiet. Det begynder nu at blive bedre.
Den ( Fisken), var svært lang og smal, og gav omtrent 10 Tønder Spæk.
Søndag den 26. April.
Var i dag inde hele Dagen. Stygt Veir. Høi Sø. Vi har nu ikke mer ferskt Kjød igjen, hvorfor vi faar preservert Kjød. Det er noksaa godt, og især bliver Suppen stærk. Inat stegte jeg Pandekager paa Vagten igjen.
Mandag den 27. April.
Tyk Taage, høi Sø. Kan næsten ikke se en Skudelængde forover. Hele Tougværket er fuldt af Is. Vi maa uakladelig lure. Men nu maa jeg gaa tilkøis, efterat have spist op Resten af Risengrynsgrøden fra Middagen. Har nu faaet Værk i Fingeren.
Tirsdag den 28. April.
Ja igaar var det Frithjofs Geburtsdag. Han fyldte vel da sit 13. Aar. Igaar vaskede jeg og min Køiekamerat Marthinius vort Uldtøi isammen. Det gikk noksaa hurtig fra Haanden. Vi har i dag lige tyk Taage.
Onsdag den 29. April.
Samme tykke Taage. Vi var inat oppe og revede 2 Gange. Hele Riggen er fuld af Is. Eg klorede mig fast saa godt jeg kunde. Har nu faaet fast Post hver Gang vi gaar out; thi jeg skal nemlig passe paa Røghatten til Kahytten, saa den bliver vendt efter Vinden. Bliver hver Gang temmelig sort baade i Ansigtet og paa Hændene. Iggen om bord er temmelig forslidt.
Thorsdag den 30. April.
I dag begynder Veiret at klarne. Taagen kommer og gaar i et og samme Minut her oppe. I dag saa jeg en Bootlenose, hvilket vi ikke har seet paa lang Tid. Medens jeg stod paa Udkig i Ettermiddag, saa jeg en Maage, der fløi omkring med et stort Baand i Næbbet. Den er formodentlig engang bleven fisket, og Baandet er gaaet itu. Stakkels Dyr, den er forfulgt af en hel Del andre Maager.
Fredag den 1. Mai.
Bededag.
Kl. 54 12 blev vi purrede til Baadheis. Der havde nemlig været Baatfald paa den anden Vagt. De havde seet 3 stk. En af Skytterne havde endog skudt 2 Bommer paa dem fra Bakken. Men de passer sig nok for at komme nær Skibet paa min Vagt. Vi har nu 2 seilere i Læ, men det er umulig at skjelne hvem det er. Jeg sidder nu og skriver lidt i Bogen nede i Lugaren ved Lampelys (daarligt) Kl. 3 om Morgenen, men nu maa jeg stoppe da Kaffen begynder at Koge , og jeg er p.t. Kaffekoger. Jeg er nu omtrent bra i Øiet.
Lørdag den 2. Mai.
Inat havde vi en varm Nat. En af Skytterne fyrede nemlig op under Byssen, saa den var aldeles rød overalt,thi Stewarden holdt bestandig Leven, forde det var for koldt. Vi havde Vagt paa Dækket. Ingen af den anden Vagt fik sove. Hist og her stak et Hoved du af Køien, saa rød som en kogt Hummer, og bandede og sværtrde og endte tilslut med at krybe du af Køien og komme op for at trække frisk Luft. Vi har i dag seet Mængde Hval.
Søndag den 3. Mai.
Vi ser stadig store Hvaler. En stor Blaahval laa en halvhundre alen fra Skibet og boltrede sig. Den var rent som et Fjeld. I dag saa jeg en forkommen Bogfinke og Linerle, der sad paa Fokkraaen. Stormen havde formodentlig dervet dem du af Coursen til Island. Hvis Lykken inat ei havde været mig utro, havde vi havet en Bootlenose til. Jeg stod nemlig paa Bakken og med det sammekommer en stor Tøndebaand op ved Siden. Men Skuddet i Kanonen var bleven vaade, saa det gikk ikke af,men Tændsatsen havde alligevel saa meget Kraft at Harpunen gled du af Kanonen og faldt ned lige ved Skibssiden.Idag fik vi en Bootlenose til.Vi har nu i alt 14 stk. Vi har sovet lidet de siste Nætter. Vi bliver ret som det er purret du enten til Baatfald eller Baadheis.
Mandag den 4. Mai.
Jeg saa i dag en Falk, der sad i Merset. Vi forsøgte at fange den, men forgjæves. Vi blev ferdige med Bootlenosen før Middag. Det er noksaa pent Veir. Vi har en skonnert ret forud.Den vendte ifra os, men vi haler nu ind paa den.
Tirsdag den 5. Mai.
I dag er det stygt Veir. Det sneer og blæser af alle Kræfter. Men nu maa jeg slutte, da jeg skal bort og faa Smørvegt.
Onsdag den 6. Mai.
Amme stygge Veir. Vi har «Eskimo ” af Tønsberg ret forud. Forresten er der flere Seilere i Synskredsen. Eg har i dag faaet tre Sukkervegter.
Torsdag den 7. Mai
I dag er det noksaa pent Veir. Ser flere Dampskibe. Men nu begynder det at sne og
blæse.
Fredag den 8. Mai.
Inat forfærdeligt stygt Veir. Vi var oppe og revede. Det haglede og blæste saa man ikke kunde holde Øinene oppe. Det var stygt at være i Masten. Forferdelig koldt. Jeg havde næsten faldt ned.
Lørdag den 9. Mai
Kulingen vedvarer.
Søndag den 10. Mai.
Dag skjød Tømmermanden fast fra Bakken. En af de andre Skyttere skjød ogsaa fast ,men forløperen gikk tvers af, saa at vi mistede Fisken. Om Eftermiddagen praiede vi det engelske Dampskibet ” Activ ” af Dundee. Den havde været i Ungfangsten, og havde faaet 1700 Ungsæl, og havde om Morgenen fundet en død Bootlenose. Det var sikkert den, der gikk for os samme Morgen. Det var et gammelt stygt Skib. Stygt Veir om Eftermiddagen. Sneede og blæste.
Mandag den 11. Mai.
I morges blev vi purrede til Baatfald. Det var en mængde Fisk. Vi skyder fasr i et væk.
Tirsdag den 12. Mai.
Vi skyder fast saa fort som staa og trække kan. Vi har arbeidet hele Natten. Jeg er forferdelig søvnig. Vi Stakleme som er igjen paa Skibet, naar Baadene har forladt, springer frem og tilbage fra den ene Ende til den anden, saa Sveden perler ned fra Ansigtet. Vi begynder nu at flænse. Vi har en hel Del døde Bootlenoser paa Sleb.
Onsdag den 13. Mai.
Vi sov Inat i 4 Timer. Vi holder fremdeles paa med Flænsningen. VI HAR NU 30 BOOTLENOSER:, men har 2 paa sleb, som endnu ikke er flenset. Vi har altsaa i dette Baadfald faaet 15 Bootlenoser, eller ligesaamange som vi havde før. Sandhed et smukt Resultat paa 2 Døgn. Men vi har ogsaa maatet arbeide for dem.
Torsdag den 14. Mai.
Kr. Himmelfartsdag.
Blev i morges Kl. 5 purret du til Flænsning. Vi holdt paa hele Dagen. Vi blev endelig ferdige til Aften. Jo, i Sandhed en deilig Kr. Himmelfartsdag. Ret som det er, sneer det, ret som det er regner det, og hele Tiden blæser det. Skuden slingrer forferdelig. Ret som det er ,førend vi ved Ordet af det, seiler vi ovenpaa Spækhuggeme fra Borde og til Borde, som det heder i Sømandssproget.Ret som vi sidder og skjærer af Kjødet paa Fedstykkeme , faar vi en
Kjødlons om ørene, saa hele Ansigtet er fuldt af Fedt og Blod. Tougværket er saa fedt saa vi maa bide i det med Tændeme , fordi hændeme glider.
Fredag den 15. Mai.
Holdt i dag paa med at heise Tomfademe op paa Dækket fra Agterlugen. Frisk Kuling. Det er temmelig Koldt.
Lørdag den 16. Mai.
I aften fik vi Punsch, fordi vi havde faaet 30 Fisk. En af Letmatroseme ,en gut paa min Alder fik Krampeslag. Han havde drukket formeget stakkar. Vi maatte formelig binde ham, og arbeidede med ham til Kl. 1 om Morgenen. Det var stygt at se paa.Han spændte, bed, rev og sled og brølte, saa det var en Gru. 6 voxne Mand havde nok med at holde ham. Han bed Tendeme sammen ,saa andstykkeme fløi du af Munden paa ham, og Blodet flød. Det var stygt at se paa, og især for mig, der aldrig har været Vidne til Saadant før.
Søndag den 17. Mai.
En deilig 17. Mai for os. Vi blev purret du Kl. 6 om Morgenen til Flænsning af de to Fiske vi havde paa Sleb..Holdt paa med dem til Kl. 4 om Eftermiddagen. Noksaa pent Veir.Sjøvagten er nu blevet sat igjen. Før om Ugen har vi været Dagmænnner.Vi har to store Ladølinger om bord, der gaar under Navn af ”Belman” og ”Bismark” . Disse volder Lugaren meget Moro, thi Baadsmandens største Glæde er, naar han kan faa disse to isammen. Den der vinder, han faar Tobak og andre Smaateri.
Mandag den 18. Mai.
Vi sov 4 Timer inat. Blev purret Kl. 12, da fast fisk fra Bakken. Det var 2. Styrmanden ,der skjød fast. Om Middag havde vi Visit om bord af Capteinen ogFlændsemandskabet paa Skonnert ” Eskimo ” . Jeg talte med en Gut fra Tønsber. Den havde faaet 25 Bootlenoser. Vi fik høre mange Nyheder af dem, om andre Skibe, som den havde praiet.
Tirsdag den 19. Mai.
Noksaa pent Veir. Vi holder paa med at flænse Fisken.
Onsdag den 20. Mai.
Nydelig Veir. Det er lyst baade Nat og Dag nu. Blev purret igjen Kl. 12 efterat have sovet i 2 Timer. Igjen fast Fisk fra Bakken. Der var 2. Styrmanden der igjen skjød fast. 2 af Baademe har faaet hver sin Fisk. Jeg skjød en bom fra Bakken inat. Bjønness skjød fast fra Bakken, men vi mistede den strax. OM EFTERMIDDAGEN SKJØD JEG MIN 3.
BOOTLENOSE. Fra Bakken. Vi har altsaa nu 35 Fisk. Om Aftenen passerede vi igjen Eskimo ”, der havde faaet 6 Fisk til, altsaa i alt 31 Bootlenoser. Jeg sov hele Natten.
Torsdag den 21. Mai.
Blev purret Kl. 6 om Morgenen til Flændsning og Kjøtning af to Bootlenoser. Vor vagt skal tilkøis nu, hvorfor jeg maa slutte at skrive for denne Gang.
I Eftermiddag blev jeg skjældt stygt du af Skipperen, fordi jeg, som han sagde, var for sen, hvilket jeg i Grunden ikke var. Jeg stod nemlig ved Vinsen, og skulde tage Tøm rundt samme med Løberen til Gjeinen. Med det samme begynder ” Belman ”,Koksmathen at hive ind, saaat en af Sveiveme næsten havde slaaet til mig i Hovedet. Stewarden stod ogsaa ved Vinsen, og han sagde til ” Belman Pas dig, saaat du ikke slaar Hovedet af Gutten ! Med det samme siger Capteinen saa hovent: ” Det gjør INGENTING om de SLAAR HOVEDET af ham, han gaar og sagger alligevel”. Det var pent sagt. Altsaa kunde hvilken som helst om bord slaa Hovedet af mig, DET GJORDE INGENTING. –
Om EFTERMIDDAGEN SKJØD JEG FAST MIN 4. BOOTLENOSE FRA BAKKEN: Det var en stor hun, der havde unge i sig, der var mellom 10 og 11 fod lang. Vi har altsaa nu 38 Fisk og en unge. Holdt om Natten paa med at flændse og kjødte den. Vagt om Vagt. Vi har i en og samme Time tyk Taage, Regn, Sne og Blæst.
Fredag den 22. Mai.
Amme taage og Kulde.
Lørdag den 23. Mai. Pindseaften.
Samme slags Veir. Skjød fast en Fisk fra Bakken i aften. Stiv Kuling. Var saa heldig at faa dræbt den næsten med det samme. Vi blev trakteret med Risengrynsgrød og preservert Kjød og Punsch.
Søndag den 24. Mai.
1. Pintsedag.
Skjød inat fast en Fisk til. Vi kan ikke faa flændset den for Veirets skyld. Samme styggeveir.
Mandag den 25. Mai. 2. Pinstedag.
Samme slags veir. Vi har nu en Fisk paa Sleb, og en ude paa Linen.
Tirsdag den 26. Mai.
Samme slags Veir. I dag er Fisken paa Linen gaaen. Har altsaa 39 igjen.
Onsdag den TI. mai.
Samme slags Veir.
Torsdag den 28. Mai.
Samme Taage og Kuling. Jeg havde inat næsten faldt over bord fra Merseraaen. Jeg var nemlig ude for at klare Stikbauten, og laa med Hovedet udover mod Nokken, fordi jeg ikke kunde staa paa Perten. Med det samme slingrede Skibet over, og jeg havde næsten gledet du, men fik dog kloret mig fast.
Fredag den 29. Mai.
Kulde og stiv Kuling.
Lørdag den 30. Mai.
Samme Slags Veir.
Søndag den 31. Mai.
Penere Veir. Vi havde Alkefald, men fik ingen. Ser Dampere baade på Luv og paa Læ Boug. Praiede i Eftermiddag op ” Hertha” capt. Morten Pedersen, Røri. Jeg stjal mig med i Baaden, og blev med om bord. Vi spiste agterud, og blev trakteret med ferskt mygt Brød og Kaffe med Fløde i (preservet) og preservert Labskaus, hvilket var Søndagskost for os. Jeg traf om bord Semis Eriksen, Petter Andersen og Severin Olsen, Broder af Gustav Olsen, som var paa Trykkeriet, hvilket var meget morsomt. Ligeledes hilste jeg paa Styrmanden, der kjendte mig igjen, endskjøndt jeg var sort, fedtet og iført mine fedtede seildugsklæder og en stor lubben Helsingørslue. ” Hertha” havde faaet 1700 Ungsæl og 28 Bootlenoser. . Alle som kjendte mig om bord sagde at jeg var blevet meget federe. Det er noksaa hyggelig at træffe kjendte Mennesker der oppe.
Mandag den 1. Juni.
Vi havde Baadfald Kl. 10 om Formiddagen. Vi fik 3 Bootlenoser, hvoriblandt 1 Tøndebaand med hvid Ring om Halsen og aldeles hvid i Panden, der ser du paa Formen som en Tønde. Kom tilkøis Kl. 12 om Natten. Det er stygt Veir og det sneer.
Tirsdag den 2. Juni.
Holdt paa hele Dagen med at Kjødte. Det er koldt og Sneveir.
Onsdag den 3. Juni.
Samme Veir. Det løiede af udpaa Aftenen.
Torsdag den 4. Juni.
Blev purred Kl. 10 om Formiddagen til Baadfald, men fik ingen.
Fredag den 5. Juni.
Blev inat purret til Baadfald, men fik ingen.
Lørdag den 6. Juni.
Vi skjød iaftes fast fra Bakken. Jeg var saa uheldig at skyde Bom.
Søndag den 7. Juni.
Inat blev der igjen skudt fra Bakken. Stor Sø. Vi holdt paa med at kjødte til Middag. Har nu 44 Bootlenoser.
Tirsdag den 23. Juni.
Jeg har nu ikke faaet Tid til at skrive paa 14 dage, thi der har været Baadfald uafbrudt Dag som Nat. Vi har preiet ” Freden ” af Sandefjord, og ” Ora ” af Arendal, med resp. 27 og 19 Fisk. Vi har i Mellemtiden faaet 70 Fisk om bord. Jeg har i denne Tid skkudt 3 FRA BAKKEN, og har i alt altsaa skudt 7 FISKER OG 1 UNGE. Vi fik en Sæk med sagmug af ” Freden ”. ”Ora ” fik en del Harpuner og Liner af os. Capteinen paa ” Ora ” er en meget hyggelig Mand. Vi har seet ”Piscator ”, ” Skemer ” og «Reykjavik ”. Den sidste føres af Lauenburg. Fter Sigende skal ” Magdalene ” have mistet 2 Baade med Mandskabeme. Jeg er frisk som en Fisk.
Onsdag den 24. Juni.
Igaaraftes ( Sancthansaften ) blev vi trakteret med unsch og Labskaus, og havde det noksaa hyggelig. Vi preiede igjen ” Ora ”, der nu havde faaet 31 Bootlenoser.
Torsdag den 25. Juni.
I dag blev «Bismarck ” fundet fuld af visse fire eller otte-benede Graatasser. Jeg kan ikke bestemme hvadenten de har 4,6 eller 8 Ben, da jeg aldri har seet dem paa nærmere Hold.
Fredag den 26. Juni.
Inat havde vi Baadfald, men fik ingen. Jeg var med i Baaden. Vi skjød 4 Terner og 1 Maage. Seiler nu Sydover.
Lørdag den 27. Juni.
Stiv Kuling. Ingen Fisk at se.
Søndag den 28. Juni.
Fremdeles ingen Fisk. Vi saa i dag begge Hr. T.M.Bryde i Sande i] ord , tilhørende For and Afit Skonnerter, til Luvart.
Mandag den 29. Juni.
Iaftes havde vi meget Moro, thi jeg og Rikard Kittelsen havde nemlig klædt os du som Damer, og dansede paa Dækket, medens en af Matroseme , en tyg liten Rug, ved navn «Stangebyknotten ”, spillede paa Trækspil. Vi blev trakteret med en Dram.
Tirsdag den 30. Juni.
Gaarafites praiede vi ” Skimer ”, som havde faaet 28 Bootlenoser. Medens Capteinen var om bord hos os, skjød de fast fra ” Skimer ”. Frisk Vind.
Onsdag den 1. Juli.
Capteinen og jeg var i dag ude paa Alkejagt,men vi fik ikke mer end 2, som Capteinen skjød fra Bakken. Vi ser mange Knuvelhvaler nu om Dagen.
Torsdag den 2. Juli.
Havde Baatfald, men fik ingen. Pent Veir. Jeg begynder atter at længte Hjem.
Fredag den 3. Juli.
Vi fik i dag vor 71. og Sidste Bootlenose. Det var en Tøndebaand, men vi var ved Flænsningen saa uheldig at miste Hovedet. Vi har i den sidste Tid ruslet saa smaat hjemover. Saa i dag en dansk Skonnert.
Lørdag den 4. Juli.
Et begynder nu at friske paa, saa igjen en vakker dansk Skonnert. Vi maa nu ikke være langt fra Færøeme.
Søndag den 5. Juli.
Saa i dag en Haakjerringfisker, formodentlig en Hollandsk. Pent Veir. Vi satte i dag af for at seile hjem, hvilket vakte stor Glæde.
Mandag den 6. Juli.
Jeg saa i dag en Flok Spækhuggere. De var sorte med gule flekker, og havde store skarpe Rygfinner.
Tirsdag den 7. Juli.
Stygt Veir. Regntyk Luft. Vi styrer nu Cours sydover.
Onsdag den 8. Juli.
I dag er det Agnes’s Geburtsdag. Gid jeg var hjemme. I dag passerede vi Færøeme. Jeg var med i en af Baademe for at fiske Torsk, men vi fik ingen, da der var for dybt, antagelig 85 Favne Vand.
Torsdag den 9. Juli.
Kuling og stor Sø. Hele Lugarens Dæk er fyldt med Vand. Det er aldeles mørkt ,thi Skylightet er er surret over med Seildug.
Fredag den 10 . Juli.
Taage og Kuling. Det begynder at blive mørkt om Nætteme nu.
Lørdag den 11 .Juli.
Har 3 a 4 Seilere i Horizonten. I dag havde vi besøk af en Fiskerbaad fra Marstrand, i Sverige, og kjøbte en Helleflyndre og Lange af den, og gav dem Erter og Flæsk og en Flaske med ider i stedet. Vi er nu omtrent 18 Mil tvers af Stadt. Daarlig Vind med delvis Taage.
Søndag den 12. Juli
Fik Helleflyndre igaaraftes, samt Fiskesuppe. Jeg haaber det er sidste søndagen vi er om bord i Briggen.
Mandag den 13. Juli.
Vi begyndte i dag at skure Skandseklædningen med Søvand og Aske. Det regner svert. Det er et ækelt Arbeide. Jeg har faaet fast Post med at bære op Vand til Rikard Kittelsen.
Tirsdag den 14. Juli.
Vi skal nu skrabe hele Bandjem. Det er stygt Veir. Vi skal ligeledes skrabe Masteme fra Dækket til Toppen, og olje dem.
Onsdag den 15. Juli.
Holder paa med at skrabe Mastemeog Banbjem. Det er stygt Veir,
Torsdag den 16. Juli.
Vi blev i dag færdig med skrabningen og holder nu paa med at hænge Lineme op til ørkning. Efter gjort rent over hele Bandjem, begyndte vi at holde Dansemorro og Cirkus. Skytteren Chr. Busterud var Bjømetrækker, Rikard Kittelsen var Bjørn, og jeg var Abekat. Det var en Selvfølge at vi havde svertet os i Ansigtet, og saa havde vi trækt 2 Islandske Uldtrøyer paa os, samt Hale af en Ende. Disse Uldtrøyer gaar under Navn af Lusevad. Nok af det vi holdt Cirkus, og jeg red paa Ryggen af Rikard, medens ” Stangebyknotten ” spildte paa Trækspil, og en anden slog paa tromme paa et Tomfad. Kokken øvede sine musikalske Anlæg paa et Blikfad. Vi havde meget Moro.
Fredag den 17. Juli.
Har Laget Lineme ned i Rummet igjen. Er nu omtrent tvers af Bergen. Vi har paa Hjemreisen fisket 50 Stk. Makreller.
Lørdag den 18. Juli.
Er tvers af Jæderen. Jeg blev syg i dag, og maatte faa noget af Capteinen. Gikk tilkøis om Aftenen ,og sov hele Natten. Det er stygt Veir.
Søndag den 19. Juli.
Stygt Veir. Er nu omtrent tvers af Arendal. Vi passerede Lindesnæs inat. Briggen gjør god Fart, 8 Mil i Vagten. Jeg er daarlig. Vi ligger nu for 2 Stumper, da vi ikke har Landkjenning. En meget dum Seilads. Vi passerer nu Færder, og holder paa at seile ind
gjennem Øeme. Det er et deilig Syn at se Løvtrær og Grantrær igjen. Hist og her ser man et lille stykke Ager inde i Skoven, eller et lidet Hus, medens Aftensolen sender sine milde Straaler over Øeme.
Under Hurraraab svingede Briggen forbi Pynten, og lod sine Ankere falde. Vi gjorde nu fast Seilene og fortøiede (Ankeme ) den, medens Stewarden engang imellem skjænkede os en Dram. Mange Folk er kommet om bord. Kl. 12 kom jeg hjem til mine kjære Forældre og Sødskende. Jeg hvilede snart i Morpheus’s Arme, og drømte om Ishavet og Briggen og Bootlenosen og altsammen.

Det handeler om Færder

Det handler om Færder

HVASSER: I sommer blir det mye jubilering på Tjøme og Hvasser. Og det handler selvsagt om Færder. Det er 300 år siden den første fyrlykta ble tent på Store Færder, og det er 100 år siden Færder Seilforening ble stiftet. Dette skal selvsagt markeres. Jubileumsfeiringen starter for alvor neste helg.

TERJE WILHELMSEN (TEKST OG FOTO)

Når det gjelder fyrjubileet har man allerede tyvstartet. Det har blant annet vært konsert, «Som et fyrlys», i Tjøme kirke med Lasse Kolstad som en av de sentrale aktørene. Førstkommende lørdag er det avduking av varde på Tjønneberget syd på Hvasser. Varden er til minne om drift, og virke på Færder fyr gjennom 300 år. Det er fylkesmann Mona Røkke som skal foreta avdukingen. Neste lørdag er det friluftsteater på Verdens Ende lørdag og gudstjeneste på Fynsletta søndag.

Storstilt

Den offisielle åpningen av Færder fyrs 300 års-jubileumsfeiring er 26. juni. Det skjer på Verdens Ende. og skal samtidig markere åpningen for årets Vestfold Festspillene. Det er forestillingen «Fyrtårn» som skal oppføres på Tjømes utpost mot havet. Dette er en hyldest til jubilanten Færder fyr i maritime toner og tablåer.

Når det gjelder fyrjubileet, er det verdt å merke seg at kommunen arrangerer båtturer til Store Færder og Tristeln gjennom hele sommeren. Turene går bare i helgene. Det blir turer de to siste helgene i juni, samtlige helger i juli og de to første helgene i august. I juli blir det turer også på fredager. Det er den gamle losskøyta «Hvasser» og fembøringen «Tidens Arv» som skal brukes til disse turene. Det blir guidede turer med omvisning både på Store Færder og i dagens fyrtårn på Tristeln.

Utstilling

Hvasser og Brøtsø Historie-forening har også aktivisert seg i forbindelse med Færderjubileet. I samarbeid med kommunen arrangerer man

utstilling i loshuset på Hvasser. hvor foreningen nå er iferd med å bygge opp et losmuseum. På denne utstillingen vil man ha modeller av hvordan fyrmiljøet var bygd opp på Store Færder. Man har også fått tak i utstillingen «Kystens veivisere», som viser utviklingen av fyr- og losvesenet fra den spede begynnelse og frem til idag. «Fritfijofutstillingen vil også bli vist i loshuset på Hvasser i sommer. Videre vil man finne modeller og bilder fra Losvesenet. Utstillingen på Hvasser blir en unik presentasjon av kystkulturen. En utstilling som trolig vil trekke et stort publikum. Seilerjubileum Færder Seilforening har 100 års-jubileum. Foreningen ble stiftet sankt hans-dagen for 100 år siden. Dette blir markert med en 100 års-seilas på selve dagen. Denne seilasen er bare for Færdersnekker. Helgen etter, 28. og 2». juni. blir det arrangert jubileumsregattaer. Og her stiller det ikke bare Færdersnekker. Færder Seilforrening har nemlig invitert en rekke andre trebåt-klasser til å delta i disse Jubileumsregattaene. Tønsbergs Blad får opplyst at man har fått god respons fra en rekke klasser. Så det blir mange båter som skal seile om kapp på Hvasser disse dagene.

Den samme helgen blir det losbåttreff i Sandøsund. Tre generasjoner losskøyter vil sette hverandre stevne.

Færder Seilforening starter sin jubileumsfeiring med en storstilt jubileumsfest på Grepan kystpensjonat 21. juni. Dagen etter vil man samle Færdersnekkene i en egen brygge i Sandøsund. Videre utover i jublleumsuken blir det seilturer med gjester, interesserte og barnehaver. Færdersnekkene blir liggende på Hvasser hele tiden, og publikum vil kunne ta dem nærmere i øyesyn.

Jubileumsbok

I forbindelse med 100 års-jubileet har Færder Seilforening laget bok, »100 år i medvind og motvind». Boken er redigert av Svein Hermansen. Han har selv også bidratt med artikkelstoff sammen med en rekke andre skribenter med kjennskap til Færdersnekka og seilermiljøet på Hvasser. Boken er på rundt 100 sider, og belyser Færder Seilforening og Færdersnekka fra alle mulig tenkelige vinkler. Blant annet har forfatteren Gøthe Gøthesen. opprinnelig fra Tjøme, skrevet en artikkel der han hyller snekka og miljøet på Hvasser. «Jeg synes den er kystens vakreste båt. Dessuten synes jeg det er god grunn til å ta hatten av for alle entusiastene i Færder Seilforening for den Innsatsen de gjennom mange år har gjort for å vedlikeholde snekke tradisjonen. At antall båter øker i en tid da plast og andre syntetiske stoffer dominerer båtbyggingen, er intet mindre enn utrolig», skriver Gøthesen i sin artikkel. Store ord fra en forfatter som kjenner til Oslofjorden og trebåt miljøet her bedre enn noen annen.

Boken som Færder Seilforening har laget er ferdig denne uken. Den vil bli lagt ut for salg. Boken er en virkelig en godbit for alle som har interesse for kystkultur og lokalhistorie.

Sentrale personer i forbindelse med Færder jubileene. Det er fra venstre Trine Hanson. Tjøme kommune. Tore Marthin-sen. Færder Seilforening, Svein Hermansen, Færder Seilforening, Tor Pedersen, Hvasser og Brøtsø Historieforening og Bredo Morgenstieme. Færder Seilforening.

Svein Hermansen har ledet arbeidet med å lage bok om Færder Seilforening og Færaersnekka.

Postcirculairene

No 7/1868

 

Circulaire

 

Fra

Den Kongelige Norske Regjerings

Marine- og Post-Departement

 

Til

samtlige Postmestere og Postexpediteurer i de 5 sydlige Stifter

 

 

a.

Den under Vinterpostgangen brugelige Karteringsmaade for Postsager til Danmark og Lande derover anvendes sidste Gang i indeværende Vaar paa de Postsager, der afgaae:

 

Fra Namsos og Levanger den 19 d. M.

–  Stavanger og Egersund den 20 d. M.

–  Throndhjem, Christianssund og Aalesund, Bergen, Flekkefjord, Farsund og Mandal den

21 d. M.

–  Røraas, Molde, Christianssand, Lillesand, Grimstad, Arendal, Tvedestrand, Riisøer,

Kragerø, Langesund den 22 d. M.

–  Skien, Porsgrund, Brevig, Laurvig, Frederiksværn, Sandefjord, Tønsberg, Horten,

Holmestrand, Svelvig den 23 d. M.

–  Drøbak, Kongsberg, Hønefos, Hamar, Lillehammer den 24 d. M.

–  Drammen, Moss, Sarpsborg, Frederiksstad og Frederikshald den 25 d. M.

–  Christiania og Kongsvinger den 26 d. M.

–  Haugesund med den Post, der ankommer til Stavanger eller Bergen inden resp.20 og 21

  1. M.

 

b.

Postsager til Udlandet, med Undtagelse af Sverige, der afgaae efter de ovennævnte Tider, blive indtil Videre at kartere til Sandøsunds Postkontor og taxere efter de under Dampskibsfarten mellom Norge og Udlandet gjældende Taxter.  Dersom Brevene udtrykkelig forlanges befordrede over Sverige, blive de imidlertid at kartere og taxere som under Vinterpostgangen.

 

c.

Efter de ovennævnte Tider blive Postsager, der ere at behandle efter den Norsk-Franske Postkonvention ligeledes at kartere til Sandøsunds Postkontor.

        Foranstaaende Regler have selvfølgelig ingen indflydelse paa Behandlingen og Taxeringen af Postsager, der sendes med privat Dampskib til og over Hamburg.  Disse Postsager blive indtil Videre at kartere til ”Stadt Postamtet i Hamburg”.

 

Christiania den 14 Marts 1868.

b.

For Pengebreve til Tydskland og Lande derover undtagen Holland, opkræves indtil Videre kun norsk og dansk Porto.  Denne porto saavelsom Portoen for Pengebreve til Holland forbliver uforandret som for Tiden (cfr. Circ. No. 11/1866 I. a, d og g.)

Pengebreve blive stedse at kartere under Dampskibsfarten paa Sandøsunds Postkontor og i Vintertiden paa resp. Christiania, Kongsvinger eller Svinesund.

c.

Mellem samtlige norske Postkontorer og Postexpeditioner paa den ene Side og samtlige tydske og luxemburgske Postanstalter paa den anden Side er der Adgang til at udvexle Postanviisninger til Beløb af 20 Spdlr. = 30 Thaler.

Til Postanviisninger bliver der at benytte trykte Blanketter, hvoraf en Deel vedlægges, hvilke udleveres fra Postanstalterne uden Betaling.  Derimod kan der ikke som til Sverige og Danmark trækkes Postanviisning ved Brev.  Forøvrigt bliver der med Hensyn til disse Postanviisninger at forholde overensstemmende med Circ. No. 14/1866.  For Postanvisningerne erlægges ingen Porto men derimod et Gebyr af 12 Sk. (4 Sgr.), der maa betales af Afsenderen og deles lige mellem den Norske og den Nortydske Poststyrelse.

d.

For Breve til Tydskland og Lande derover, der forlanges sendte med private Skibe, opkræves kun den indenrigske Porto 4 Skill. Pr. Lod.  For Breve, der ankomme med saadanne Skibe fra Tydskland eller fjernere Lande opkræves 7 Skill. pr. Lod.

 

II

For Breve til Holland, der befordres med de mellem Norge og Rotterdam farende private Dampskibe, opkræves en Porto af 6 Skill .pr. Lod.

 

III

Correspondancer til Galatz og Ibraila maa, naar den forsendes over Frankrig og behandles efter Postconventionen af 31. Octbr. 1867, i Maanederne December, Januar, Februar og Marts betales ved Indleveringen (cfr. Circ. No. 3/1868 I. A No. 2.)

 

IV

”Allgemeine Modenzeitung” koster 1 Spd. 58 Sk., hvortil kommer Norsk Porto 16 Sk., tilsam. 1 Spd. 74 Sk. pr. Kvartal.

”Phønix” koster 45 Sk., hvortil kommer Norsk Porto 4 Sk., tilsam. 49 Sk. pr. Kvartal.

 

 

V

Herved indskjærpes Bestemmelserne i Circ. No. 17/1866 III. om at Postsager til Lyngøers Postaabneri fra andre Steder end Riisør blive under Dampskibsfarten at kartere til ”Postex-peditionen om bord i Dampskibene Moss eller Foldin”.

 

VI

Postsager til Udlandet der skulle forsendes med de mellem Throndhjem og Hamburg farende private Bergenske og Nordenfjeldske Dampskibe, blive fremtidig at kartere til Postex-peditionerne ombord paa disse Dampskibe, hvilke samtlige benævnes ”Omkarteringskontoret Hammerfest – Hamborg”.

Til Fordeling blant Postaabnerne vedlægges det fornødne Antal Aftryk af dette Circulaire samt Aftryk af den norsk-nordtydske Postkonvention.

 

Christiania den 14de April 1868

 

  1. Manthey

 

 

______________

 

 

Postmesteren i Christiania:  i Routen    Christiania  –  Frederikshald,

–        –  Throndhjem over Røraas,

–        –          –               –  Dovre og Guldal,

–        –          –               –  Dovre –  Ørkedal,

–        –          –               –  Kvikne,

–         –   romsdalske Byer,

–         –  Bergen over Ringerige og Valders,

–         –       –          –  Nittedal og Valders,

–         –       –          –  Hallingdal,

–         –  Christianssand,

–                    –  Christianssand:             –   Christianssand – Stavanger,

–                    –  Stavanger:                     –   Stavanger – Bergen,

–                    – Bergen:                         –   Bergen – Molde,

–                    – Molde:                          –   Molde – Throndhjem,

–                    – Throndhjem:                 –  Throndhjem – Namsos,

 

f.

Ombord på ”Excellencen Toll” og ”Kong Sverre” vil der blive underholdt Postexpeditioner,  der ligesom Postexpeditionen ombord paa Postvæsenets paa Udlandet farende Dampskib ville blive benævnte ”Sandøsunds Postkontor”.

Excellencen Toll farer i samme Route som i tidligere Aar.

 

Til Fordeling blant Postaaabnerne vedlægges det fornødne Antal  Aftryk av dette Circulaire med de under 2, 4 og 6 nævnte Bilag.

 

Christiania, den 14 Marts 1868.

 

  1. Manthey

 

 

______________________

 

R….

 

 

 

Regler Rim Viser

Her følger endel regler og rim som mødre og bestemødre fortalte de små når de koset seg med dem på fanget. Mange av dem er kanskje kjent fremdeles. Men likevel kan de vel ha en viss Interesse, idet man har en følelse av at mye av det som tidligere hørte til et barns verden, er på vei ut.

En, to, tre, fire, fem, seks, syv Reven er en hønsetyv Fra sin nese til sin munn Femten skreddere veier et pund Kolevippen, kolevappen Datt skredderen ned av trappen Med sin nål og med sin trå’
Og med sitt persejern ovenpå.


Olæ bak solæ
Slo gampen i hjæl
Han kokt’n å stekt’n
Å likt’n så væl.


Olæ dilt
Olæ dalt
Olæ spekesild
Å salt
Fire sauær å en bukk Olæ mæ Hæ, hæ.


Olæ bak solæ
Me’ lysegrått skjegg
Lever’u te vår’n
Så verper’u egg.


Hans, Frans
Kælvedans
Gikk i myræ
Lokkæ på kyræ
Kom ei flue
Beit a’n hue
Kom en lopp
Åt’n opp
Kom en stut
Stangæ’n ut
Tut, tut.
(Lopp = frosk)

Hei! Halvorsen og Halvor Skansen Skans Ternesen og Terne Fransen Frans Gunnarsen og Gunnar Dingsen Sønn til Simlingen og bror til Blingsen.

Svenskene var ikke alltid så godt likt i Norge, og det ble diktet mange smedevers om dem, — de fleste antagelig av barn.

Lus var et alminnelig, omenn ikke kjært husdyr i den tiden. Folk hadde ikke så meget tøy at de kunne skifte særlig ofte, og rensligheten var det ofte så som så med. Det er imidlertid lite sannsynlig at svenskene på dette området lå noe foran oss.

Svensken i Sværje
Knekker lusæ si på bærje’
Han færer’n te Norje.
Seller’em på torje’
For fire skilling merkæ
For luseskinne’ tørkæ.

Lundberg og Lamberg
Og Salingen og Sandberg
Og Ola Røds tjenestegutt
Og Ellik Dammen
Å gid den stygge tok dem alle sammen.

Fingrene hadde sine navn:
Tommeltott, Slikkepott, Langemann, Gulbrand
og lille Petter Spellemann.
Tærne hadde disse navnene:
Store tå, Todille, Eplefru, Tilros og Lilleto.
De forskjellige ansiktsdelene hadde disse navnene:
Panneben, øyesten, kinneben,
nesetipp, øreflipp, munnelipp og haketipp.

Det var en skomakerpjæs
Som kom ifra Østernes
Han kom herut i bygda i vår
Han var ei kongens kar
Skjønt han en pisk i nakken bar
Han krusa og han frønte sitt hår
Han var ei dreng, men mester
Han hadde mange lester
Skjønt rekespån det hadde han da glemt
Den taska han på ryggen bar
Som aldri skapt i nutid er
Nei, hverken syler eller kniv er der til
Frakken som han hadde på
Den tror jeg visst var grå
Vesten var nok gul
Støvlene var oklækjæk
Buksene var fulle av bæk
Han sa han skulle heimatt til jul.

Denne reglen skriver seg antagelig fra begynnelsen av 1800-tallet.
Rekespån: i gamle dager hadde skomakerne en spak til å banke og strekke læret med. Som regel var både skinn og lær hjemmegarvet. Man snakket om å reke læret. Spaken ble kalt rekespån eller rekespake.
Frøne: kruse, krølle håret.
Oklækjæk: satt, passet fint etter ankelen.

Ride, ride ranke
Hesten heter Blanke
Hesten den var abilgrå
Satt en liten junker på
Hvor hen skal vi vel ri?
Til prestegården å fri
Der var ingen hjemme
Uten to små bikkjer
Som lå under benken
Og raslet med lenken
Vov — vov sa den store til den lille.


Ride, ride ranke
Til møllerens hus
Der var ingen hjemme
Uten liten kattepus
Og kattepusen maler
Og hanen den galer
Og alle små tuppene sprang rundt omkring.


Sage og dra
Sage og dra
Fire skillinger
For hver da’
Sager du mer
Får du nok fler
Skillinger, skillinger, skillinger.

Viser og sanger
I gamle dager hadde folk på Tjøme svært få musikkinstrumenter. Piano var det selvsagt bare noen enkelte som hadde, men selv gitaren som i dag nesten er hver manns eie, var ukjent på Tjøme. Derimot var det flere som kunne «traktere» fiolinen. Selvlærte var de fleste av dem, men de spilte brukbart og var meget ettertraktede når dans skulle arrangeres.
I festlige lag ble det derfor sunget meget, og hva var mer naturlig enn at folk med så nær tilknytning til sjøen sang sjømannssanger? Av dem kunne de også en mengde. Om disse kan det forresten berettes at de svært ofte ble til om bord i skutene. Ofte var hele mannskapet sammen om å utforme visene. Det hendte også at de laget melodiene selv. Også kjærlighetssanger var meget populære. I det etterfølgende har vi tatt med noen av de mest alminnelige og populære sangene. Mange av dem ble sunget av eldre folk i min barndom, og det bildet som denne boken prøver å gi av liv og levnet på Tjøme i gamle dager, ville ikke være fullstendig uten dem.
Melodiene til de fleste visene og sangene er nedtegnet av Haakon Bjerkøe og Britt Sjøvaag Heimdal og er arkivert hos Bjerkøe. Av tekniske grunner har det her bare vært mulig å ta med to av dem.

GAMMEL SJØMANNSVISE

Denne visen ble sunget av eldre folk på Tjøme og tør nok
være 140 år gammel.

I Bergen udi Norden der er jeg barnefødt, der min moder i sin fattigdom meg fødte.
:/: I sin fattigdom stor har hun fostret meg så god til jeg nådde mine femten år :/:

Så fikk jeg meg en hyre med skibet som der lå og sin første reise til Ostindien skulle gjøre.
:/: Vi gikk til Ostindien hen, derifra og hjem igjen, denne reisen gikk alt lykkelig og vel:/: 

I Bergen jeg møtte en bekant utav min far, han lovet meg å til seg å tage :/: forat jeg skulle få utpå styrmannsskole gå og få lære på styrmannsmanér :/:

Eksamen jeg fikk, og som styrmann jeg ut gikk og som styrmann de meg måtte kalle.
:/: Vi kom til Tyrkiet hen, Sveriges store uvenn, der de satte oss i boier og i band :/:

Så satt vi nu der uti boier og i band
og fengslet vi der måtte sitte.
:/: Og i tre runde år innen vi fundera på huru vi skulle komme derifra :/:

Om dagen vi skjulte oss i skoger og i kratt og om natten vi fortsatte våres reise.
Og ingen kan vel tro huru forferdelig det var å få vandre i mørket så her.

Da vi kom i land, møtte oss en hollandsk mann og han spurte hvorfra ere I komne.
Vi hannem svarede: Vi er alle rømmede fra det tyrkiske fengselsbånd.

Han tok oss hjem til seg og oss vennlig pleiede, all vår hunger og sorg måtte lindre.
Da vi mat og drikke fikk, vi kun tolv i live gikk av tre hundrede som ifra Norge drog.

Jeg satte mig ned for å skrive nogle ord
og jeg skrev til min kjæreste i Norden.
Jeg skrev til henne så god, jeg er sted på friheds fod, og i Holland med sorger jeg er.

Hun meg vennlig svarede, jeg er fortsatt glad i deg, og min fader og min moder ere døde, så jeg venter kun på deg, reis fra Holland hjem til meg, vi skal ekte hverandre, min venn.

SJØMANNSVISE FRA FØR 1880

Skal jeg bortreise fra deg min utvalgte venn, med sorgfullt hjerte jeg tar farvel.
Imot de bølger blå og mot den brusande vind, min søte pike, ha meg i sinn.
Ja, mot de bølger blå og mot den brusande vind, min søte pike, ha meg i sinn.

Skal vi ei sees her mere på jorden igjen, så skal vi sees i himmelen.
Ja, der skal vi samles, samles som roser i eng, min søte pike, i himmelen.

VISE AV MANN MED TREBEN

Nu vil jeg fortelle min skjebne så tung.
Min sorg den begynte den tid jeg var ung. Da måtte jeg reise fra far og fra mor om bord i et barkskib som seilet fra nord.

Vi .seilet fra Norge, til Ostindien vi kom,
og lossede lasten og vendte så om.
Men jeg falt fra en høyde, på dekket jeg lå,
og siden som krøpling jeg vandre rundt må.

Denne visen er diktet av en mann med treben som vandret omkring på Tjøme rundt 1880. Han hadde også laget melodien selv. Visen ble solgt for 10 øre, men Abraham Johansens mor fikk lov til å skrive den av fordi mannen fikk kaffe hos Abrahams besteforeldre.

SVENSK SJØMANNSVISE
Ldyg ut, låt båten gå!
Ro ej så hårdt,
vi hinner det val dndåt.
Strdck vita segel upp
och hissa dom ratt till topps, ty vinden dr seylarens hopp.

Jag seglar i min båt.
Vinden dr loj,
och kojen dr redan våt.
Vi får en hdftiy sjd.
Jag har min fdstemd,
jag vill ej på vågoma dd — d — d, jag vill ej på vågoma dd.

Nu får vi storm, ack ja.
Reva mitt segel,
reva mitt segel vill jag.
Så blå som himmelens rand, sjoarna slår mot strand.
Sjdfåglarna hy lar mot la — a — and sjdfåglama hylar mot land.

Men se, vad kommer re’n?
Svart som en sky
som strålar i månens sken:
En vinkaraff så fin fylld med champagnevin och hartill en frisk appelsi — i — in. Och sedan så slumrar jag in.

SVENSK VISE FRA TJØME


Nu har jag varit i Sundsvall och roal mig litt dar, och dar var många flickor, men hår fins många fler, och flickan frågar sin pappa om hun sjomannen kan ta, for en bondedrdng det vill hun inte ha.


Ja, så kan du min dotter sjomannen ta,
for lite grannlåt imellan år roligt att ha,
och du får dig ett klådningstyg, och jag får mig en sup. men jag tanker nog att sjomannen gor slut.


Idag år det sondag, idag skall vi gå
så tidigt upp om morgonen medan flickan sover då, och vi hiver våran ankre och stråcker våran seil. Flicka, ser du efter oss, så ser du feil.


Vill du sedan vita vem visan diktat har,
så år det en matros som med «Grise-Mari» far.
Han tjugefem år gammal år och passeligen ung, men nu har han ingen plåtar i sin pung.

Denne visen er fra den tiden man seilte i trelastfart på Østersjøen. Visen er skrevet av svensken Petter Sundane-stranda som også komponerte melodien. Han var bosatt på Tjøme.
«Grise-Mari» var klengenavn på en skute hjemmehørende i Tønsberg. På den tiden var det som regel unge piker og gifte koner som lastet trelasten om bord. Sjøguttene ble naturligvis fort kjent med de unge jentene, og de gikk ut på dans sammen. Og danset ble det — til solen stod opp! Etter noen dansekvelder ble det så forlovelser. Når de unge jentene fortalte de eldre konene om sin forlovelse med en av sjøguttene, fikk de gjerne dette svaret: «Så blir det vel fjorten dagers kjærlighet og et Helsingørbrev, og så er det slutt». — Helsingør var alle seilskuter innom. Der provianterte de, fylte vann og sendte og fikk post.

ENGELSK SJ0MANNSSANG Fra ca. 1870

A dark and stormy winter night When snow lay on the ground A sailor boy stood on the quay His ship about to bound.
His sweetheart standing by his side Shed many silent tear,
And as he pressed her to his chest, He whispered in her ear:
«Goodbye, farewell, my own true lov The parting gives me pain.
But you shall be my guiding star Till I return again.
Yes, you shall be my guiding star When storm is reaching high,
So fare you well, remember me, Your faithful sailor boy».

SJØMANNSVISE OM JENTA


Av alle piker jeg elsker deg,
du er den vakre forglemmegei med øyne blå og med rosenmunn.
Deg vil jeg elske til min siste stund.
Når vi skal reise på sjøen ut, da beder vi til den gode Gud at han vil skjerme og bevare dem, småpiker, til vi kommer hjem igjen.
Ja, det skal blive en herlig stund når vi skal trykke vår munn til munn. Om Gud vil gi oss en liten gutt, skal han bli sjømann fra først til slutt.

SJØMANNSVISE OM HJEMMET OG MOR


Når jeg stod på mitt dekk i den stille passat, har det hendt meg så mangen en gang at det steg i den stille og fredfulle natt opp av havet så herlig en sang.
Og jeg glemmer min skute, jeg glemmer mitt ror for de herlige havfruers kor.
Ti jeg kjenner så vel både toner og ord:
Det er sangen om hjemmet og mor.

Mangen gråskjegget gast ble der ute på hav, mangen gutt fant i bølgen .sin grav.
Hvorhen søkte da blikket, hvor fant det da en havn før det lukkedes i brenningens larm?
Jo, det steg nok en bristende tanke mot nord til den rødmalte stuen ved fjord der han først under lek og så i barnslige ord lærte sangen om hjemmet og mor.

SJØMANNSVISE OM FORLIS

Ifra Marstrand vi seilede
den attende mars ut i fjord.
Refreng:
På god vind vi slett ikke manglede,
og alle var glade om bord.

Den annen dagen dere f ter
da skjedde et jammerlig spill.
Refreng:
Vi rente så hårdt mot en klippe,
at skipet i to stykker gikk.

Ifra brennevinspiper og anker
og brødet i halvkassevis.
Refreng:
Og stolte matros seg slyngede
om i sjøen på jammerlig vis.

En del blev i sjøen begravne
da de tenkte å svømme i land.
Refreng:
En del blev i skipet omkomne
da allting ble oppfylt med vann.

Brennevinspipe: Stort trefat som rommet ca. 300 liter. An ker: Trefat av mindre størrelse.

TINGV ALLA VISEN


14. august 1888 kolliderte de to danske Amerikabåtene «Gei ser» og «Thingvalla», og 105 mennesker mistet livet. Begiven heten gjorde naturligvis et sterkt inntrykk også på Tjøme hvor Tingvallavisen ble kjent og ofte sunget.


Min penn jeg nu vil tage og skrive opp en sang
ennskjønt den kun er ringe og ei den giver klang.
Den vil nu her omhandle det store sammenstøt langt ut på oseanet, der mange fant sin død,


I tåkevær de begge nu satte kursen frem,
ti «Geiser» gikk fra New York med immigranter hjem, «Thingvalla» fra Europa, på havet møttes de.
Men akk, ulykken fulgte, snart hørtes akk-o-vé.

TITANIC- VISEN


Natten mellom 14. og 15. april 1912 sank White-Star-linjens kjempeskip «Titanic» i Atlanterhavet etter å ha kollidert med et isfjell. 1502 mennesker omkom, derav 20 nordmenn. Også denne ulykken ble erindret i en sang som ble sunget på Tjøme — som formodentlig overalt i kyst-Norge.


Det største skip på jorden som pløyet bølgen blå
i Syden som i Norden man ei dets make så,
og skuten denne stolte fikk navnet «Titanic».
Men storheten den voldte at skipet under gikk.


Det var i midnattsstunden imellom tolv og to.
På dekk og nedenunder det var fullkommen ro.
Noen var gått til hvile, og andre spiller kort,
men ingen tenker over at skipet går for fort.


Da bliver man plutselig vekket ved et forskrekkelig brak. Man iler opp på dekket, er det blitt dommedag?
Da foran seg man skuer et reddsomt bjerg av is.
O vé! O vé! Man gruer: Det bliver vårt forlis.

BILBAOVISEN

Spanien jeg fant,
gull og edelstener vant,
men til slutt så ble jeg lassaron og tramp Jeg har mange byer kjær, byen Bilbao især.
Laskelona o du deilige nattkafé, der vi punsjeboller får.
Flammen høyt mot himlen når. men i morgen er vi alle boms igjen.

Refreng:
All the booms and Howbo From Bilbao to Santander,
All the booms and Howbo Will never die.


Dette er en vise som er diktet av sjøfolk som seilte under hele første verdenskrig. De fleste hadde vært med på både torpederinger og minesprengninger, og enkelte hadde også vært ved fronten.
De hadde seilt med kull og krigsmateriell fra England til Frankrike, og derfra hadde turen gått til Spanien hvor de hentet malm for England.
Disse karene gjorde minst mulig når de lå ved land. I England holdt de seg ombord — da sparte de penger. Men i Frankrike og i Spanien tilbragte de tiden i land på kafeene. Hvem visste hva neste tur ville bringe? En torpedo kanskje sendte dem ned.
Ved krigens slutt ble det adskillig strengere med landlov. Da skulle det arbeides også ved land. De fleste båter var temmelig nedslitt og måtte pusses opp. Ikke alle klarte de endrede forhold, og mange fikk etter hvert sparken i Spanien. Istedenfor nordmenn hyrte de spanjoler, og en tid gikk over 200 skandinaver på bommen der.
De fleste nordmenn bodde i Bilbao hos en spanjol ved navn Thomas Pine. Konsulatet betalte kost og losji og gav dem et par pesetas pr. uke i lommepenger. En pesetas var dengang 78 øre. For en paragorda (ca. 8 øre) kunne man få en halv liter vino tinto (rødvin).
Til slutt var antall boms så høyt at noe måtte gjøres. Konsulen forlangte da at enhver som avmønstret et norsk skib skulle erstattes med en norsk sjømann. På den måten regnet man med å få redusert antallet eller iallfall få skiftet litt på klientelet.
Våren og sommeren 1919 var jeg der nede fire ganger, og jeg traff da en del av disse karene. I klesveien minnet de ikke så lite om de ungdommene vi treffer her om sommeren, men langt hår og skjegg hadde de ikke. Forresten, en av dem hadde bart, og ham kalte de Sjørøveren! Siden jeg er inne på oppnavn — det var flere av dem som hadde det. Hvor treffende de var, skal jeg ikke uttale meg om — så godt kjente jeg dem ikke. Men vi kan vel være enige om at Slangen og Rotta ikke kunne være de mest smigrende oppnavn å få! Bullfigh-ten er straks mye bedre. Han hadde engang sittet som tilskuer ved en tyrefektning. Tyren hadde imidlertid ikke villet holde seg på arenaen, den hoppet i stedet inn blant publikum, og han var blitt skadet i armen. Han fikk en liten erstatning utbetalt ukentlig. Big Fred og Anisetten er andre oppnavn jeg husker. Flere av karene tok hyre ombord i samme båtene som jeg seilte med, og jeg lærte dem å kjenne som meget kjekke karer.

BARNEVISER


Jeg er en liten gutt, men jeg vågær meg, jeg ser ingen her som skremmer meg, jeg tigger ingen dram av kjeltring ær, jeg kjøper’n sjøl for penningær.
★ ★ ★
Ei’ trøyæ di ny, sa hallingen.
Knapper utav ty, sa kjeltringen.
Jeg har kjøpfæ sjøl for penningen,
sa hallingen.
★ ★ ★
Sko Blakken, sko Blakken med hammær og tang for Blakken skal gå heile vinter’n lang, langt utpå sommer’n, så sko’en væl, for da ske Blakken i brurefæl.
★ ★ ★
Her ser du gutten sin uti måneskinn, med krøllete hår og med ring på fing. Er du vaken, mor, vil du gifte deg? Vil du ikke det, kan du gå din vei.
★ ★ ★
Hei hopp, min far, se for hest jeg har, se for legger, se for lår, se for skritt han tar. Er du vaken, mor, vil du gifte deg?
Vil du ikke det, kan du gå din vei.
★ ★ ★
Kari hun har en liten gullvogn, der oppi sitter hun og kjører.
En liten gullpisk holder hun i sin hånd, med den slår hun til hvem hun møter.
Og vognen den skinte, og hestene sprang, der oppi satt lille Kari og sang.
Så galte tuppen på gården, så galte tuppen på gården.

VISE OM «NØKKEN»


Nøkken var en vaktbåt tilhørende Håøens Festning. Den lå under første verdenskrig ved det vestre innløpet til Vrengen.

I Tjømerenna ligger det en liten gråmalt båt et stykke ifra land.
Den neppe flyte kan.
For minefeltet «Nøkken» ligger her og passer på at intet fiendtlig skip skal over minefeltet gå.


Refreng:
I en bøye
vi må fortøye
og er alltid klar til kamp.
Og dekksvakta må passe nøye så den praier hver en tramp. Ingen skute, båt og pram «Nøkken» eier. Ingen skam. Skipets navn!
Hvilken havn!

Men kommer du om bord i «Nøkken» bliver du nok var at også Norge har en solid manovar.
På dekket bak et brystvern står en gammel fransk kanon. Forbindelse med Håøen har vi pr. telefon.
Refreng:
I en bøye osv.


Den som «Nøkken» bygget har, han eide slettes ikke vett.
Det så jeg jo med ett.
For det manglet jo klosett.
Her må vi henge utabords hvis ikke du ror i land, og gæli kan det også gå før du er nået fram.
Refreng:
I en bøye
osv.

TIGGERPIKENS SANG


Når jeg kommer inn av stuedøren
hoppende så glad, mm har jeg brød:
Intet svar fra sengen når mitt øre.
Moder slumret bort fra all sin nød.
:/: Koldt er hennes hjerte, endt er hennes smerte,
aldri mer behøver hun tiggerpikens brød :/:

GAMLE MINNER


Du spørger, mitt barn, hvad jeg vil med den visne fiol, hvis blade er tørre som bøkerne i min reol.
Med friske og grønne fioler og blomster av skjønneste sort, du vil meg belønne, ifall jeg vil kaste dem bort.


Se, dette begriper du ei førenn du bliver stor,
og meget, min lille, du enn skal erfare på jord.
Din moder meg dem rakte med kjærlige hender og rødmende kind,
imedens hun sakte fremstammet: Min kjærste venn.

Og når så engang jeg skal møtes med henne igjen, da kommer det fremmede folk på mitt kammer herhen.
De kaster til side fioler, billetter, ja lokker og kram, ti de kan ei vite, hva verd de har eiet for meg.
Og minnene vet du, de er jo vår kjæreste skatt, de følger i drømme oss selv i den ensomme natt.
Så legg da ned i graven hos meg du den blomst med det
visnede løv,
for i dødningehaven der er jeg som fiolen kun støv.

HESTEBYTTERVISE


Jeg kjøpte meg ei mærr, og mærra den var kvit, og den var stupefæM al kjøring og a* slit.
Og halen dæns var så å si omtrent forutæ hår.
Den mærræ sku’ du sett, slikt et syn du aldri får.


Ho kunne inte tygge høy, ho måtte etæ graut.
Å gid som det var flaut, ja det var et ærlig naut.
Å inte kunne jeg bli denne fillemærræ kvitt.
Nei inte inte for ei flaske akkevitt.


Så kjøpte jeg meg færje, og malte mærræ svart og drog så inn til Sverige. Jeg traff en bonde snart.
Alt etter några supar vi byttæ usett i.
Jeg fikk en gamp så gluper, han fikk mærræ mi.


Så var det uti eftæn, ei veldig sky strak inn
dengang han drog ifra meg, det regnte sønderlig Vn: var mærræ svart på veien, ja så tør jeg vågæ på at før jo kom til stallens dør, var’a minst blitt blå.


Jeg lurte’n denna gangen, men lura blei og jeg, for hesten som jeg fikk, var både blind og døv.
Jeg hadde inte noe nøtte taln, nei det skal verræ visst. Derfor jeg byttæ’n bort i Sverige slik som sist.


Jeg fækk ein hest så gild og raud, han bare sale kjør. han bare sale kjør, han bare sale kjør.
Men da vi kom til stallens dør, så ski f tæ dæn kulør: Det var den samme mærræ som jeg hadde før.